70 fulgte med i vindmølle-møde

BOGØ INDDÆMNING - Der er nok nogen, der gerne vil give udtrykt for deres modstand mod projektet. Vi har hørt jeres protester, men arealet har været udpeget til vindmøller siden 2010.

Sådan lød det fra formanden for Lolland Kommunes tekniske udvalg, Leif Utermöhl (S), da han i aftes bød velkommen til det digitale orienteringsmøde om opstilling af otte nye vidnmøller i Bogø Inddæmning på Vestlolland.

- Og så er der nogen, der siger, at I kan jo ikke komme af med strømmen, fortsatte Leif Utermöhl.

- Det er korrekt, at der er perioder, hvor vindmøllerne står stille, men el-nettet bliver opgraderet nu. Der er ingen, der stiller vindmøller op for sjov. Det er en vigtig del af Lolland Kommunes grønne omstilling, lød det videre fra Leif Utermöhl.

Og så blev det ellers af en repræsentant fra Hofor understreget, at det ikke var muligt at stille spørgsmål af politisk karakter. Det er Hofor, der sammen med tre lodsejere vil opstille vindmøllerne.

Omkring 70 deltog i mødet, og de kunne skrive skriftlige spørgsmål undervejs, som de øvrige deltagere i det digitale møde ikke kunne se. Nogle af spørgsmålene blev læst højt og besvaret, og resten sendes videre til Lolland Kommune.

Det sker som led i den offentlige høring som et forslag til lokalplan for projektet er i frem til 29. marts, hvor interesserede kan sende deres eventuelle indsigelser og kommentarer til Lolland Kommune.

Fra Hofors side blev det oplyst, at man, hvis alt går som planlagt, forventer en politisk vedtagelse i Lolland Byråd i maj eller juni og en idriftsættelse af møllerne i første halvår af 2023.

Projektudviklingsleder i Hofors afdeling for landvind og sol, Hans Jakob Martinsen, oplyste, at Hofor har givet købstilbud til ni naboboliger, der ligger inden for 1.000 meter fra de kommende vindmøller.

Det er et alternativ til den nye salgsoptionsordning, som en jurist i Energistyrelsen, Camilla Rasmussen, orienterede om sammen med værditabsordningen og VE-bonusordningen.

Salgsoptionsordningen, hvor ejere af beboelsesejendomme har mulighed for at sælge ejendommen til opstilleren, gælder for ejendomme - ikke garager og haver - der ligger indenfor seks gange vindmøllehøjden, altså 900 meter, da vindmøllerne bliver lige under 150 meter høje, når en vingespids er i top.

Møllerne får en rotordiameter på 117 meter eller 126 meter.

Arkitekt Mogens B. Leth gennemgik dele af miljøvurderingen af projektet og argumenterede for, at der er god margen op til grænsen for støj og lavfrekvent støj fra møllerne, og oplyste, at de påmonteres skyggestop, så en eller flere af møllerne kan stoppes, hvis vingerne vil skygge mere end tilladt for bestemte ejendomme.

Af hensyn til lufttrafikken kommer der rødt, vedvarende lys i toppen af hver nacel:

- Det svarer til lysstyrken på baglygterne på en bil, sagde Mogens B. Leth.

Der var spørgsmål til, om der ikke kunne installeres radar, så lysene kan slukkes, når der ikke er fly eller helikoptere i luften.

- Det ville være en god idé ved Kappel-møllerne, der lyser med en lysstyrke på 2.000 candela, men Bogø- og Kappelmøllerne kan ikke sammenlignes. Bogømøllerne vil lyse med 10 til 30 candela, og man kan se, hvordan det tager sig ud i Korsnakke eller Skodsebølle, foreslog Mogens B. Leth.

En biolog orienterede om, hvorfor antallet af vindmøller er reduceret fra 10 til 8, og rotordiameteren fra 136 til 126 meter. Det er sket, efter fugleoptællinger er analyseret af Niras. Desuden skal de lokale landmænd i møllernes nærområde pløje roerester ned hurtigst muligt, for at fuglene ikke flyver til og måske bliver ramt af vingerne.

Den skydning af bramgæs, som landmændene har haft lov til for ikke at få så store markskader, ophører også. De må ikke regulere gæssene mere, når møllerne er stillet op.

Desuden skal to af møllerne have flagermus-stop i tidsrummet 15. juli til 15. oktober i særlige vindhastigheder.

En borger spurgte til de præcise koordinater på vindmøllerne. De kan findes i de bagerste bilag i miljørapporten, blev det oplyst.

Jurist Camilla Rasmussen fra Energistyrelsen orienterede om naboernes mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab på deres ejendom og mulighederne for at sælge deres ejendom til opstilleren, og hvor fristen er 20. april.

Samme dato gælder, hvis naboerne indenfor en afstand af 1.200 meter fra møllerne vil have en årlig bonus på cirka 6.500 skattefrie kroner for at være nabo til dem.

Steffen Jim Clausen sprugte til muligheden for at købe anparter i møllerne, men køberetsordningen er udfaset.

- Det var ikke de lokale, der købte sig ind, så politikerne har valgt bonusordningen for vedvarende energi i stedet, oplyste Camilla Rasmussen.

Naboerne får så et afkast uden selv at skulle smide penge i projektet, som det blev sagt.

En "Ole" ville vide, om han kan spare i skat, fordi hans ejendom får en lavere ejendomsværdi som følge af opstillingen af møllerne.

Juristen oplyste, at det er noget, der er undervejs, men at de nye ejendomsvurderinger jo halter bagefter.

De er suspenderet indtil videre.

Jens Christiansen ville vide, hvorfor der skal være 500 meter mellem de otte møller, når der i Alminde eksempelvis kun er 330 meter. Med en afstand på 350 meter ville møllerne genere færre, anførte han.

Hans Jakob Martinsen fra Hofor svarede, at når møllerne skal stå på to rækker, er der nødt til at være større afstand, for at de ikke skal læ for meget for de næste i rækken.

Der skal tages otte gamle møller ned, når de nye rejses. De syv er i nærområdet, mens den ottende - en ældre Vestas-mølle står omkring Tirsted, øst for Alminde, blev det videre oplyst på mødet.

Mødet blev optaget og kan ses på Hofors hjemmeside.