Ansætter ekstra hænder til byggesager

LOLLAND Der er en enorm byggelyst i Lolland Kommune. Det betyder, at Teknik og Miljø-afdelingen oplever en stor tilgang af byggesager til myndighedsbehandling.

Det skyldes især den meget store og positive udvikling, der generelt ses i kommunen - især centreret om Nakskov, Maribo og Rødbyhavn, men også opgaverne i Rødbyhavn i forbindelse med det store tunnelprojekt.

Dertil kommer, at et nyt bygningsreglement komplicerer processen ved at kræve brug af eksterne firmaer til et byggeprojekts statik og brandforhold samt en statslig udmeldt opgave omkring opfølgning på BBR til det kommende nye ejendomsvurderingssystem.

Der har i Teknik og Miljø i Rødby været behandlet mere end 20.000 sager i 2020, og travlheden er fortsat og forventes at fortsætte i de kommende år.

Opgavemængden betyder, at sagsbehandlingstiden nu for første gang udfordres med forlængede ekspeditionstider til følge. Lolland Kommune har ellers i alle årene været placeret med fine og hurtige byggesagsbehandlingstider.

Økonomiudvalget har derfor på sit seneste udvalgsmøde besluttet at styrke sagsbehandlingen med en personalenormering på tre stillinger, alternativ med købt konsulenthjælp, da det forudses at kunne blive svært at finde personale med de efterspurgte kvalifikationer.

- Vi er rigtig presset, der er virkelig gang i hjulene i Lolland Kommune, og samtidig er det medarbejdertyper, der ikke hænger på træerne. De er næsten lige så sjældne som social- og sundhedsassistenter. Der er kamp om dem, så vi håber, vi kan få fyldt de her stillinger op, siger borgmester og formand for økonomiudvalget Holger Schou Rasmussen (S).

Ifølge ham - og et i øvrigt enigt økonomiudvalg - er der ingen tvivl om nødvendigheden:

- Vi skal kunne følge med, så folk kan investere i den opdrift, der er, og så de kan få de tilladelser, der skal til. Jeg ville blive ked af det, hvis nogen sagde, at de gerne ville bygge et luksusresort, og vi så måtte sige, det kan I godt, men der går fem år, inden I får en byggetilladelse, siger han.

Han understreger, at så længe Femern-byggeriet står på, og kommunen har udgifter på at sagsbehandle i den forbindelse, vil nogle af pengene komme retur, fordi disse opgaver er indtægtsdækket.

Det betyder, at ud af de 1,7 millioner kroner, der er afsat til ekstra hænder, kommer nogle af dem altså tilbage til kommunekassen.

- Men vi er nødt til at finansiere det, siger han.