cookie-og-privatlivspolitik
Materiale, som er blevet oprenset fra Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal og Stigsnæs Olieterminal, må godt dumpes i Smålandsfarvandet. Det har Miljøstyrelsen afgjort.
Materiale, som er blevet oprenset fra Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal og Stigsnæs Olieterminal, må godt dumpes i Smålandsfarvandet. Det har Miljøstyrelsen afgjort.
Foto: Johnny Madsen/Ritzau Scanpix

Lolland

Bekymrede fiskeres klage afvist af nævn

Miljø- og Fødevareklagenævnet har sagt god for, at materiale fra olieterminal kan dumpes i havet mellem Lolland og Sydvestsjælland.




06. juni 2021 kl. 07:30 Af David Arnholm

SMÅLANDSFARVANDET 30.000 kubikmeter materiale, som er blevet oprenset fra Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal og Stigsnæs Olieterminal, har kurs mod at blive dumpet i Smålandsfarvandet mellem Lolland og Sydvestsjælland.

Det bekymrer Danmarks Fiskeriforening, som derfor har klaget over den tilladelse til klapningen, som Miljøstyrelsen gav i september 2018. Men nu har Miljø- og Fødevareklagenævnets formand afgjort sagen og afvist klagen.

Fiskeriforeningens bekymring handlede om, at det ikke er blevet undersøgt tilstrækkeligt, om det materiale, der skal dumpes, rummer stoffet barium. Men det er der ikke grund til at være bekymret for, vurderer Miljøstyrelsen.

Det er der flere grunde til. For det første er der et naturligt indhold af barium i selv uforurenet havbundsmateriale.

For det andet har styrelsen ikke oplysninger, der giver grundlag for at formode, at der skulle udledes barium i det område, materialet kommer fra. Og for det tredje vurderer styrelsen, at strømforholdene i Agersø Sund vil gøre, at det spildevand, der udledes i området, vil blive fortyndet godt.

Annonce

På den baggrund vurderer styrelsen, at forskellen i koncentrationer på og omkring klappladsen før og efter klapning af materialet vil være ubetydelig. Og den vurdering har klagenævnet ikke fundet grund til at tilsidesætte. Der er altså ikke grundlag for at kræve en nærmere analyse, konkluderer klagenævnet.

Miljøstyrelsens tilladelse er derfor blevet stadfæstet, med den lille ændring, at den gælder i perioden fra 26. marts 2021 til 26. marts 2026.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE