Der trænger salt ind og pumpes for meget op.
NORDVESTLOLLAND - Det er ikke sjov læsning. Vi skal passe på vores grundvand, for der bruges for meget og trænger saltvand ind, og det er jeg da bekymret over.
Sådan siger den fungerende formand for teknisk udvalg, Leif Utermöhl (S), der sammen med resten af udvalget i onsdags fik en orientering om "Vandbalance og bæredygtig indvinding i Lolland Kommune."
Rambøll har for kommunen udarbejdet en overordnet rapport om Lolland Kommunes udnyttelse af grundvandsressourcen - der bliver til vores drikkevand - og en "vandbalancemodel."
Modellen skal blandt andet bruges ved fornyelse af vandværker og markvanderes indvindingstilladelser for at sikre, at der ikke tillades større indvindinger af grundvand end det, der er til rådighed.
Normalt gives der indvindingstilladelser af en varighed op til 30 år, men i øjeblikket gives der i et område på Nordvestlolland kun midlertidige indvindingstilladelser på tre år, da der er stor sandsynlighed for overudnyttelse, og da Lolland Kommune afventer, hvilke krav der kommer i statens nye Vandområdeplaner for perioden 2021 til 2027, oplyser sagsbehandler i kommunen, Katharina Sasja Nellemann.
Et kriterie i statens gældende Vandområdeplaner er, at indvinding af grundvand i Danmark regnes for bæredygtig, hvis man årligt indvinder maksimalt 30 procent af det dannede grundvand. Kriteriet er sat for at sikre, at man ikke påvirker vandafhængig natur på overfladen, og for at sikre, at grundvandets kvalitet ikke forringes.
I Lolland Kommune vil en overudnyttelse af grundvandsressourcen blandt andet kunne føre til, at der trækkes saltholdigt havvand ind i grundvandet. Det vil betyde, at der ikke længere kan indvindes grundvand, der hvor saltvandet er trukket eller trækker ind.
Generelt har Lolland Kommune en meget knap grundvandsressource, og i vandbalancemodellen er dele af Nordvestlolland udpeget som et område i kommunen, der viser tegn på, at det overudnyttes, da der er påvist stigende saltindhold.
Det gælder to boringer ved Farimagsvej og Kysevej i Branderslev, oplyser sagsbehandler Katharina Sasja Nellemann. I en 10-årig periode er indholdet af salt steget fra henholdsvis 190 til 280 milligram per liter og fra 90 til 135 milligram per liter de to steder.
Den tilladte grænseværdi for grundvandet er på 250 milligram klorid per liter - hvilket ikke kan smages, påpeger Katharina Sasja Nellemann, der tilføjer, at vandet fra de enkelte boringer også fortyndes med vand fra andre boringer, før det kommer ud til kunderne.
I det "færdigmiksede" vand fra Nakskov Vandværk er saltindholdet 82 milligram per liter.
I modellen, som Rambøll har opstillet, er der endvidere beregnet en samlet udnyttelsesgrad på cirka 41 procent af det årligt dannede grundvand i forhold til den nuværende indvinding. Der er nogle lokaliteter eller grundvandsmagasiner, hvor der er udnyttelsesgrader på op til 51 procent af det årligt dannede grundvand.
I juni har Lolland Kommune da også modtaget en henvendelse fra Miljøstyrelsen, der ønsker yderligere oplysninger omkring nogle af kommunens grundvandsmagasiner, der bliver vurderet til at være overudnyttet.
I rapporten konkluderer Rambøll dog, at nogle steder på Lolland kan indvindingen godt være bæredygtig, selv om 30 procent-kriteriet overskrides. Det vil kræve yderligere undersøgelser at finde ud af, hvor meget kriteriet kan overskrides, før end indvindingen ikke længere er bæredygtig. Personligt frygter Katharina Sasja Nellemann ikke, at hun ikke kan få et glas vand om måske 10 år. Hun bor selv på Nordvestlolland:
- Men vi skal have stor opmærksomhed på grundvandet og fortsætte med at overvåge vandniveauet, som det allerede sker. Hvor vi skal sætte ind, ved vi først, når vi har de nye Vandområdeplaner, siger hun.
Modsat Nordvestlolland vurderes den aktuelle indvinding på resten af Lolland fra kalklaget at være bæredygtig, men der kan blive problemer i fremtiden, ligesom med det grundvand, der ligger i "sand 3-laget."
På Femø og Vejrø vurderes indvindingen at være bæredygtig, også i fremtiden. På Fejø er indvindingen bæredygtig ved Vesterby Vandværk, men ikke ved Østerby Vandværk, og på Askø er man i dag allerede på eller over den maksimale, bæredygtige indvinding, skriver Rambøll.