cookie-og-privatlivspolitik
Det med at udvikle et brætspil startede for sjov, fortæller Sune Frantsen, der nu har fået blod på tanden efter de tre nyeste udgaver og vil udvikle "Slaget om ..." til også andre byer.

6

Billeder

Det med at udvikle et brætspil startede for sjov, fortæller Sune Frantsen, der nu har fået blod på tanden efter de tre nyeste udgaver og vil udvikle "Slaget om ..." til også andre byer.
Foto: Privat

Lolland

Bliv konge af Nakskov i nyt spil

Sune Frantsen kedede sig i sin farmors sommerhus i Vesternæs og opfandt et brætspil.




23. november 2020 kl. 13:10 Af Marianne Knudsen

Annonce

NAKSKOV "Du kører bag en roe-traktor. Vent en omgang."

Sådan lyder et af skæbnekortene i et nyt brætspil, "Slaget om Nakskov," som nakskovitten Sune Frantsen sender på gaden 10. december. Og i den her sammenhæng kan de fleste nok ikke andet end at trække på smilebåndet af den enerverende hverdagssituation.

I "Slaget om Nørrebro," som Sune Frantsen også står bag, er det en mor på ladcykel, man kommer til at køre bag, og man kan gå Faderhuset i bedene og købe Jagtvej 69. I Nakskov-udgaven kan man for eksempel blive ejer af Vinkælderen og Postbåden - og fyret fra Vestas, mens man kører rundt i en hvid limousine, eller hvis man har mindre armbevægelser, tager bybussen.

- Folk skal kunne se sig selv i situationerne og kunne grine af dem, lyder det fra den 33-årige.

Efter gymnasiet i Nakskov gik turen til Nørrebro, og efter en bachelor-uddannelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som Interaktiv Designer samt et år som animator på Hyper Island i Stockholm bor han i dag i Odense, hvor han har sit firma GrafikStyrelsen, der tilbyder grafisk design og animation.

Og svigerfamilien? Den bor i Svendborg, der også får sit "Slaget om Svendborg," hvor de 300 eksemplarer i øvrigt allerede er forhåndssolgt før udgivelsen.

Spillet er en videreudvikling af Nakskov Spillet, som Sune Frantsen var klar med sidste år til jul - og som intet har at gøre med et vist 20 år ældre, ret kedeligt Nakskov Spil at gøre.

- Jeg har brugt det sidste år på at videreudvikle brætspillet, som nu bliver produceret i fuld udgave med æske, kvalitetsbrikker af træ, plade, terninger og pengesedler. Til det nye spil er også udviklet nye kort efter forslag fra nakskovitter, og man kan udføre missioner som værftsarbejder, technotramper eller roeplukker, fortæller Sune Frantsen.

Han betegner selv "Slaget om ..." som et gadekryds mellem flere kendte brætspil og med træk fra Matador, hvor man køber grunde, men man kan altså også udføre missioner og vinde spillet og blive konge af Nakskov.

Hvis en medspiller fører, kan man udfordre vedkommende til slåskamp på Axeltorv om en grund - eller man kan vælge at brænde medspillerens bygning ned. Et felt hedder også afpresning, så spilleren rigtig kan more sig, når hun tryner de andre.

Et andet specialelement er for eksempel byfornyelse eller at modtage offentlig støtte.

- Det bedste ved det hele er, at det på grund af de strategiske elementer kun tager to til tre timer at spille, siger Sune Frantsen smilende.

Ideen til spillet fik han i sin farmors sommerhus i Vesternæs på Vestlolland:

- Der er hverken tv- eller internetsignal, fortæller han.

Til udgaven fra sidste år skar Sune Frantsen selv 16.000 kort ud i hånden, men i den opdaterede udgave bliver der tale om en superkvalitet, leveret fra en fabrik i Taiwan.

En medarbejder fra Danish Trade Counsil har besøgt fabrikken, og sagt god for arbejdsforholdene der, så han er sikker på, at alt fungerer.

For ud over at folk skal kunne spejle sig i spillet, skal det også laves ordentligt, vægter Sune Frantsen.

- Det startede for sjov, men nu har jeg fået blod på tanden og agter at fortsætte med at indtage nye byer og vil gå på fuldtids med det. For det vil fortsat ske med respekt for, at jeg rammer den lokale ånd i hvert spil, og det tager tid, fortæller Sune Frantsen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

AF: JOHN WENNERWALD

Fire skræmmende år 10. januar 2021 kl. 21.38

Annonce