Annonce
Lolland

Bølgerne gik højt på dialogmøde om fredning

På 20 år er området mellem Tjørnebjerg og Bredfjed blevet en naturperle, som nu får Danmarks Naturfredningsforening til at indlede en fredningssag. Foto: Jan Knudsen

Seks lodsejere er berørt af fredningsforslaget - blandt dem digelaget og kommunen

SYDLOLLAND For Danmarks Naturfredningsforening er det en varig sikring af en "sand naturperle", men for den største berørte lodsejer, Anders Henriksen, Lidsø, er det "en kniv i ryggen".

Bølgerne gik højt på et dialogmøde om forslaget om at frede området mellem Tjørnebjerg i vest og Bredfjed i øst på Danhotel i aftes.

På mødet redegjorde fredningsleder Birgitte B. Ingrisch, Danmarks Naturfredningsforening, for det fredningsforslag, man i foreningen forventer at kunne aflevere til fredningsnævnet om et halvt år og dermed indlede en egentlig fredningssag. På baggrund af en indstilling fra naturfredningsforeningens faglige udvalg har foreningens hovedbestyrelse besluttet sig for at søge fredning af godt 210 hektar skove, søer og strandenge. Derved kan områdets unge natur bevares for tid og evighed.

- Et forrygende strandengslandskab, sagde Birgitte B. Ingrisch på dialogmødet. En fredning skal forhindre en genopdyrkning af det område, der over 20 år har udviklet sig til en sand naturperle. Samtidig sikrer en fredning, at der kan gennemføres naturpleje, hvis området gror til, og der sikres mod udstykning til sommerhuse eller eksempelvis tilplantning med juletræer i den østlige del af området, der også med fredningen fortsat vil kunne dyrkes.

- Det her er ikke en dialog, det er en kniv ryggen, mente Anders Henriksen, der med 184 hektar ejer langt den største del af det område, naturfredningsforeningen vil frede.

Anders Henriksen fortalte på mødet, hvordan han ud fra egen interesse i jagt og natur havde arbejdet for at gøre området til det, det er i dag. Der var indgået en 20-årig aftale med et årligt støttebeløb på 5.500 kroner pr. hektar, og nu, hvor den aftale udløber, er han på vej til at indgå en ny fem-årig aftale med nogenlunde samme forpligtelser og med en hektarstøtte på næsten samme niveau.

- Er det fordi, I ikke stoler på, at jeg vil bevare det, ville Anders Henriksen vide om grunden til at søge fredning.

- Vi ved det ikke - og vi ved ikke med dem, der kommer i tredje generation efter dig. En fredning er varig, svarede Birgitte B. Ingrisch. Hun kunne ikke sige noget konkret beløb for den erstatning, der vil falde i forbindelse med en fredning, men nævnte 100.000 kroner pr. hektar - en gang for alle.

Lolland Kommune var ikke repræsenteret på dialogmødet og vil ikke gå ind i fredningssagen - hvilket gør den vanskeligere for DN. Når Fredningsnævnet har modtaget fredningsforslaget, vil der igen blive holdt et dialogmøde, inden sagen afgøres i løbet af typisk to år.

Den røde streg afgrænser fredningsforslaget Foto: DN/grafik
DN vil frede 210 hektar. Foto: DN/grafik
  • På 20 år er området mellem Tjørnebjerg og Bredfjed blevet en naturperle, som nu får Danmarks Naturfredningsforening til at indlede en fredningssag. Foto: Jan Knudsen
  • Den røde streg afgrænser fredningsforslaget Foto: DN/grafik
  • DN vil frede 210 hektar. Foto: DN/grafik
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet