Annonce
Lolland

Børn og unges tandsundhed er i fare

De to spareforslag vil betyde, at tandsundheden i Lolland Kommune forringes yderligere, og at behandlingspresset i tandplejen øges. Foto: Jan Knudsen

Der er lagt op til besparelser på tandplejen, som vil betyde væsentlig risiko for forringelse af tandsundheden for de 0-18 årige.

LOLLAND Der bliver muligvis længere imellem, at forældre får denne meddelelse fra tandplejen:

"Nu er det tid til kontrolundersøgelse ... Book derfor en tid på tandplejen-booktid.lolland.dk. Mvh Tandplejen Lolland Nakskov".

Det skyldes, at børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune har indstillet to spareforslag i tandplejen til forhandling af budget 2020.

Det ene forslag skal hente en besparelse på driften på 348.000 kroner om året i fire år ved at øge tidsintervallerne mellem indkaldelser til tandplejen med op til 24 måneder.

Det andet skal spare kommunen for 379.000 kroner i 2020 og 635.000 kroner i 2021, 22 og 23 ved at mindske antallet af især klinikassistenter. Begge forslag vurderes at indebære en "væsentlig risiko for forringelse af tandsundheden for de 0-18 årige".

Karius og Baktus kan nå at bygge mange huse i en børnemund på to år. Foto: Jan Knudsen

Fra halvandet til to år

Som det er nu, bliver børn og unge indkaldt til kontrolundersøgelse med halvandet års interval eller oftere. Det fremgår af beskrivelsen af den kommunale tandpleje på kommunens egen hjemmeside.

"Som udgangspunkt undersøger vi børnenes tænder med halvanden års interval. Men der er forskel på, hvor ofte børn har behov for at få undersøgt tænderne, og der kan være perioder, hvor børn skal undersøges med kortere interval".

Hvis tidsintervallet mellem indkaldelser til tandplejen som udgangspunkt øges til 24 måneder, strækker Lolland Kommune sig til det yderste af anbefalingerne i "Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen".

Heraf fremgår det, at "det længste interval mellem statusundersøgelser bør være 24 måneder".

Ikke skal.

Men også, at "det anbefalede interval mellem statusundersøgelser bør fastsættes individuelt".

Uanset vurderes spareforslaget at indebære væsentlig risiko for en forringelse af tandsundheden for de 0-18 årige. Ligesom tandplejen vurderes at få vanskeligheder ved at rekruttere kvalificerede tandlæger, "da de vil have svært ved at tage ansvar for det lange interval".

Artiklen fortsætter efter annoncen

På kanten af loven

Spareforslaget på personalenormeringen vil især påvirke antallet af klinikassistenter - fra 8,4 til 6,7 fuldtidsstilling. Det vil ifølge beskrivelsen af spareforslagets effekt og implementering indebære en nedskæring af det forebyggende arbejde:

"Hvis denne besparelse effektureres, vil det ikke være muligt at indkalde børnene ved otte måneder, halvandet, og to et halvt år som en del af den tidlige indsats. Det vil også være nødvendigt at skære ned på den individuelle forebyggelse, som klinikassistenterne står for".

"Det vil heller ikke være muligt at deltage i tværfaglige generelt forebyggende tiltag. Det betyder, at vi kommer til at bevæge os på kanten af lovgivningen, som deværre ikke er specifik på forebyggelsesområdet".

Direktøren for Børn og Unge i Lolland Kommune kalder spareforslagene beklagelige, men nødvendige.

- Det gælder for alle kommunens spareforslag, at vi nok alle ville ønske, at der ikke var behov for at spare. Men økonomiudvalget har stillet en opgave til administrationen i forhold til at anvise spareforslag for 25 millioner årligt de næste fire år - dette for at opnå en økonomi i balance. Derfor har der i et tæt samarbejde mellem administration og politiske udvalg siden juni været arbejdet med at drøfte og afklare forskellige spareforslag og konsekvenserne heraf.

- Børne- og skoleudvalget har valgt at pege på de nævnte spareforslag, og der er i sparekataloget beskrevet en række konsekvenser. Det gælder alle forslagene, at der er konsekvenser for blandt andet den tidlige forebyggelse og sundhedstilstanden. Det er beklageligt, men der er tale om en nødvendig politisk prioritering, siger Rikke Jensen.

  • De to spareforslag vil betyde, at tandsundheden i Lolland Kommune forringes yderligere, og at behandlingspresset i tandplejen øges. Foto: Jan Knudsen
  • Karius og Baktus kan nå at bygge mange huse i en børnemund på to år. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket