cookie-og-privatlivspolitik
Michal Gustavson ved den lille trehjulede cykel, der skal få folk til at sætte hastigheden ned. Inspirationen er hentet fra Skelstrup og Hunseby, hvor beboerne har sat cykler ud efter en tragisk ulykke i sidste måned.
Michal Gustavson ved den lille trehjulede cykel, der skal få folk til at sætte hastigheden ned. Inspirationen er hentet fra Skelstrup og Hunseby, hvor beboerne har sat cykler ud efter en tragisk ulykke i sidste måned.
Foto: Anders Knudsen

Lolland

Børnecykler breder sig til Maribo

Initiativ efter dødsulykke i Skelstrup har bredt sig. En lille trehjulet cykel støbt i en betonklods er dukket op i Østergade i Maribo. I Skelstrup blev flere af de opstillede cykler pludselig fjernet.




04. maj 2021 kl. 20:10 Af Palle Nevad Frandsen

MARIBO I Skelstrup og Hunseby gør børnecykler langs vejen nu folk opmærksomme på, at hastigheden skal holdes nede, og der skal passes på de bløde trafikanter. Cyklerne blev stillet ud, efter en 11-årig pige i sidste måned blev dræbt af en spritbilist på Skelstrupvej.

Nu har ejeren af City Rock i Østergade og pølsevognen på Torvet, Michal Gustavson, fået støbt en lille trehjulet cykel ned i en betonklods og placeret den i vejen. Det gør han både for at bakke op om aktionen i småbyerne omkring Maribo og for at gøre opmærksom på, at den også er helt gal med hastigheden inde i bymidten.

- Der bliver kørt meget stærkt foran restauranten. Nogle er i hvert fald over 60-70 kilometer i timen, forklarer Michal Gustavsen.

Bilerne gasser op efter at have drejet ved Mellemgade, og det betyder ikke noget, at der holder andre biler i Østergade. Området har en anbefalet hastighed på op til 30 kilometer i timen, og man kan stadig få en bøde for ikke at tilpasse hastigheden, hvis man kører hurtigere.

Situationen er ikke meget bedre i Jernbanegade ved pølsevognen, hvor der også køres meget stærkt.

Annonce

- Og kommer man i byen efter klokken 19, så er der også masser af kørsel med høj hastighed gennem gågaden, siger Michal Gustavson.

Han opfordrer bilisterne til at tænke sig ekstra om. Ikke mindst efter de nye regler er trådt i kraft, så politiet ved en overskridelse på 100 procent kan tage bilen. Michal Gustavson tror, at det nemt kan ske for nogle af dem, der har mest travlt i Maribo.

Nu håber han, at den lille trehjulede cykel kan minde bilisterne om, at hastigheden skal ned, og at der er mange, som færdes til fods i bymidten. Derfor er det vigtigt at køre pænt.

Børnecykler fjernet i Skelstrup og Maglemer
Fredag aften blev flere af de opstillede børnecykler i Skelstrup og Maglemer fjernet af personer i fire biler. Det var beboere, der ifølge et opslag på Facebook så de fire biler stoppe og læsse flere af børnecyklerne ind i bilerne.

Det var lykkedes at spotte nummerpladen på en af bilerne, og derfor var der noget konkret at gå til politiet med. I opslaget på Facebook fremgår det, at politiet fik kontakt til personen i bilen, som havde forklaret, at vedkommende troede, cyklerne var til storskrald. Personen lovede at køre retur med cyklerne.

Annonce

Børnecyklerne er som nævnt ovenfor blevet opstillet langs vejene i området efter en tragisk ulykke, hvor en 11-årig pige blev dræbt af en spritbilist.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LEIF A. JENSEN

Demokrat i Danmark! Hvor? 05. maj 2021 kl. 09.29

AF: JOHN WENNERWALD

Den 1. maj 02. maj 2021 kl. 22.18

AF: LARS RASMUSSEN

Solcellepark Grænge Åbent… 01. maj 2021 kl. 09.17

AF: JOHN WENNERWALD

Coronakuller 25. april 2021 kl. 22.26

AF: PAW HALLANDSON

Tør de sige sandheden? 22. april 2021 kl. 08.33

AF: JOHN WENNERWALD

Stressramte i Folketinget 18. april 2021 kl. 22.01

Annonce

ANNONCE