Annonce
Lolland

Boksen åbnet med maner

Gert Mortensen (S), tidligere borgmester i Rødby, holdt åbningstale og klippede den røde snor. Hele butikken havde i dagene op til åbningen fået en ordentlig omgang, og der er blandt andet malet og kommet rød løber. Foto: Jan Knudsen

Foruden hårde hvidevarer, tæpper og kioskvarer med mere byder butikken, der holder til i den tidligere Danske Bank, nu også på spillehal i den gamle bankboks.

RØDBY Samtidig med at Zulu Awards fandt sted i KB Hallen torsdag aften, var der også brug for den røde løber i Rødby.

Her drejede det sig om indvielsen af byens nye spillehal Boksen, der ligger i Home Farver.

Og det gik ikke stille for sig.

Ejer Sefedin Asani og konen Linda bød gæsterne ved åbningen velkommen med vin, sodavand, lagkage og andet godt. Alt var på plads, men der havde været travlt op til, fortalte ejeren.

- Håndværkerne var i gang ind til for en halv time siden, sagde han, mens han glad viste de 20 spillemaskiner frem.

Disse står i den gamle bankboks, som vidner om lokalernes fortid som Danske Bank-filial.

Blandt gæsterne ved åbningen var netop en af de tidligere ansatte i banken, Lissi Lindhart, der gennem 32 år ofte havde knoklet med den store dør til boksen.

- Det er fantastisk, det er et godt initiativ, sagde hun med et stort smil, mens hun så sig omkring, og afviste ikke, at hun ville kigge forbi en gang imellem:

- Det er da meget sjovt.

Nyt initiativ på vej

Spillehallen er blot det seneste skud på stammen i en lang række initiativer, indehaverne har sat i gang.

Foruden farver fås der også hårde hvidevarer, og en lang række funktioner blev overtaget fra kiosken på den anden side af gaden, da den lukkede.

Og det næste nybrud er allerede i støbeskeen.

Til april åbner en iscafé, hvor der også kan fås sandwich, i et endnu uudnyttet lokale, og går det godt med Boksen, kan denne i øvrigt udvides med yderligere 10 spillemaskiner.

- Det bliver som et helt center i lille format. Men så stopper det også - vi kan ikke proppe mere herind, sagde Sefedin Asani ved åbningen, men tilføjede straks:

- Så skal jeg i hvert tilfælde havde et større sted, og det sker ikke de næste 10 år.
Læs også artiklen "Håber de lokale bakker op" i fredagens Folketidende.

  • Gert Mortensen (S), tidligere borgmester i Rødby, holdt åbningstale og klippede den røde snor. Hele butikken havde i dagene op til åbningen fået en ordentlig omgang, og der er blandt andet malet og kommet rød løber. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum