cookie-og-privatlivspolitik
Den centrale del af Axeltorv friholdes for elementer og afgrænses med nord og øst af en hævet flade for at skærme for trafik og invitere til uformelt ophold.

3

Billeder

Den centrale del af Axeltorv friholdes for elementer og afgrænses med nord og øst af en hævet flade for at skærme for trafik og invitere til uformelt ophold.
Foto: SLA

Lolland

Boost til livet i Nakskovs bykerne

SLA vil skabe et interessant og inspirerende fysisk miljø, som kan højne nakskovitternes livskvalitet.




10. januar 2019 kl. 20:30 Af Marianne Knudsen

Annonce

NAKSKOV Det bliver tegnestuen SLA, der får til opgave at lægge sidste hånd på en ny helhedsplan for Nakskovs bykerne. Det besluttede politikerne i teknisk udvalg på et særmøde i går aftes efter at være blevet præsenteret for forslag fra SLA og Schønherr, og der havde været møde i følgegruppen for Byrumsprogram Nakskov.

Arkitektfirmaet SLA bød ind med et forslag, det vil koste 62,2 millioner kroner at realisere plus en kunststi ud til Hestehoved til 25 millioner. Prisen er uden kunst. Schønherrs forslag løber op i 53,5 millioner kroner.

De to tegnestuer præsenterede hvert deres bud på, hvordan Nakskovs historiske bycentrum kan udvikles, og derefter var der workshop, hvor mødedeltagerne i mindre grupper kunne diskutere forslagene.

I samtlige workshops var man enig om, at der var tale om to rigtig gode forslag, men at man hældte mest til SLAs oplæg - dog gerne kombineret med nogle af Scønherrs gode ideer.

Politikerne i teknisk udvalg mente også, at SLAs forslag var et mulehår bedre - med formanden Gert Mortensens (S) ord:

- SLA skal nu konkretisere deres forslag og tilpasse det til det, vi har lyttet os til i aftes. Forslaget skal vi så have til teknisk udvalgs møde 6. februar, for det skal bruges som baggrund for en ansøgning sidst i februar til Realdanias kampagne "Hovedbyer på Forkant".

- Vi håber så, at Realdania bliver interesseret, for vi mangler et tocifret millionbeløb for at kunne realisere planen, tilføjer Gert Mortensen.

Målet er at udvikle Nakskov til en by med en levende bymidte, en synlig kulturarv, et stærkt handelsliv samt styrkede forbindelser til gavn for både borgere, erhvervsliv og besøgende, og Axeltorv skal udvikles og styrkes som byens centrale plads.

SLA vil fortsætte den løbende fornyelse af bykernens gader og stræder og vil gennem røde gader og stræder give de historiske bygninger en værdig forgrund, der fremhæver arkitekturen.

Axeltorv, Sønderport og Honnørkajen skal omdannes til skulpturelle pladser, hvor kunsten spiller en værdiskabende rolle, og der skal gå en kunststi mellem Axeltorv og Hestehoved med en række felter, hvor der kan opstilles værker.

Endelig slår firmaet en grøn ring af natur omkring bykernen, og Jernbaneanlægget forvandles til en ny frodig og aktiv Stationspark, der både indbyder til leg og rekreation og giver en markant velkomst til Nakskov. Parken får også en rød, skulpturel sti.

Om Axeltorv har SLA samarbejdet med billedhugger Morten Stræde. Rytterstatuen af Christian X flyttes til det vestlige hjørne ved busskuret, hvor han rider ind på torvet på en ny, illumineret bølgeformet sokkel. Torvet får en ensartet belægning i granit fra facade til facade, men i forskellige nuancer. Mod syd, vest og nord plantes træer for at bryde vestenvinden og skabe sanselige rum.

Mod nord ved Gardin Smedjen og Geertsen Radio bliver der otte korttids-p-pladser og to handicappladser, og en lav sokkel skal i den nordlige del danne et hjørne på torvet til ophold og leg.

Torvet opdeles i tre rum, en nordlig, solrig kant, en åben central flade og en levnede kantzone med mulighed for varekørsel. Ud for turistbureauet nedlægges et relief. Det er et kort over bykernen, og en lyslinje viser kunststien ud til Hestehoved. Den centrale del af pladsen friholdes for elementer, så der er plads til begivenheder.

Næstformanden i teknisk udvalg, Henrik Høegh (V), oplyste i går, at Axeltorv-delen investeringsmæssigt ligger på cirka 11 millioner kroner i begge firmaers forslag.

Byrådet afsatte i 2014 10 millioner kroner til Nakskovs byrum. I 2016 fik tunnelen ved Blegen et løft, mens stationsområdet i 2017 blev styrket. I 2018 blev der skabt nye muligheder for at bruge den bynære natur i Nakskov Indrefjord med en aktivitetsplads. Senest er Vejlegade og Klostergade opgraderet og forskønnet.

Kommunen har dermed selv fem millioner kroner tilbage til renovering af Axeltorv. Det rækker ikke. Der skal derfor søges puljer og fonde.

På mødet i går blev der også vist en video, da arkitekt Philip Rasmussen, Nakskov, angiveligt har kontakt til investorer, der arbejder med at bygge boliger på Færgelandet og udnytte politistationen og arresten til udlejning.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sundhedsvæsenet fodres med… 17. marts 2019 kl. 18.50

AF: MARTIN WOUTERS

så får tingsted å skylden 11. marts 2019 kl. 16.07

AF: JOHN WENNERWALD

Ligestilling på dagsordenen 10. marts 2019 kl. 22.38

AF: MARTIN WOUTERS

niels rasmussen sørge for… 07. marts 2019 kl. 16.59

AF: KNUD CHRISTIAN EILIF HANSEN

Fejl at kasserer i… 05. marts 2019 kl. 22.42

AF: JOHN WENNERWALD

Fælles selskabsskat – ja tak! 03. marts 2019 kl. 22.08

Annonce