cookie-og-privatlivspolitik
Marina Morions postkasse var tom. Personfølsom post vedrørende hendes kontakt til Jobcentret blev sendt til en kvinde i Hunseby.

2

Billeder

Marina Morions postkasse var tom. Personfølsom post vedrørende hendes kontakt til Jobcentret blev sendt til en kvinde i Hunseby.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Brev med personfølsomt indhold sendt til forkert

Rosa Jørgensen i Hunseby fik Marina Morions brev. Lederen af Jobcentret har indberettet fejlen til Datatilsynet.




04. oktober 2019 kl. 15:30 Af Marianne Knudsen

Annonce

NAKSKOV - Det er under al kritik den måde, de har håndteret det brev til mig på, siger Marina Morion fra Nakskov.

Marina Morions kritik er rettet mod Jobcentret, hvor lederen, Per Bech Grønning, imidlertid kan vaske hænder og sende Sorteper videre til NetForvaltning Sundhed, hvor nogen har puttet et brev til Marina i en konvolut og sendt det til en anden.

Konkret Rosa Jørgensen i Hunseby, der er langtidssygemeldt ligesom Marina Morion.

Lederen af Jobcentret tager dog ikke let på situationen.

- Sådan noget må ikke ske. Jeg tager kontakt til Datatilsynet i dag (i går, red.) og oplyser Datatilsynet om, at der er sket denne fejl, hvor der er udleveret cpr-nummer på en anden person til en forkert person, siger Per Bech Grønning efter at have undersøgt sagen efter avisens henvendelse.

Datatilsynet er den centrale, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med, at reglerne om databeskyttelse overholdes, og som man kan indberette brud på persondatasikkerheden til.


Sikker kommunikation?

NetForvaltning Sundhed reklamerer selv med, at de sikrer en hurtig og sikker kommunikation mellem kommuner og læger i forbindelse med indhentning af attester.

Kvinderne har ikke samme navn, bor ikke på en adresse med samme gadenavn og har ikke samme fødselsdag - den ene har fødselsdag om sommeren, den anden om vinteren, har de selv afklaret.

- Hvis Rosa Jørgensen havde været en uærlig person, havde hun med de oplysninger kunne hænge mig økonomisk op på alt muligt, og hvis jeg ikke havde fået brevet, kunne det være, at jeg mistede sygedagpenge og min arbejdsplads refusion, påpeger Marina Morion.

Hun kan heller ikke forstå, hvorfor brevet ikke bare er sendt til hende i hendes e-Boks.

Rosa Jørgensen fortæller, at hun fik brevet i tirsdags og ikke kunne forstå, hvorfor hun skulle have to attester til lægen.

- Så kiggede jeg nærmere og så, at det ene brev slet ikke var til mig, men til en helt anden. Jeg efterlyste Marina Morion på Nakskovs Facebookside, fortæller Rosa Jørgensen.

Der så Marina Morions søster opslaget, tippede sin søster, og de to kvinder kom i kontakt med hinanden. Rosa Jørgensen har lovet at tage Marina Morions brev med, når hun på mandag skal til Nakskov.


Rapport om sagen

Hos EG Public, der driver it-løsningen NetForvaltning Sundhed, tager man situationen alvorligt.

- Det er en beklagelig fejl, og vi er i gang med at analysere, hvad der kan være årsagen til, at en borger modtager en anden borgers brev, og hvilke initiativer vi kan tage for, at det ikke sker igen, siger kommunikationschef Per Roholt.

- Vi er databehandlere, men Lolland Kommune er dataansvarlig, og der bliver lavet en rapport til kommunen om, hvad der er sket, og hvad vi gør for at undgå, at det sker igen, siger Per Roholt.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

AF: JOHN WENNERWALD

Eget vikarbureau 06. oktober 2019 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

EU og det besværlige demokrati. 02. oktober 2019 kl. 15.47

Annonce