Brugsmanden slået hjem til start

RØDBY - Der er så meget at lære.

Brugsuddeler i brugsen i Rødbyhavn, 53-årige Morten Rasmussen, sidder hjemme i sin stue i Rødby og fortæller om de blodpropper, der 30. december sidste år forandrede hans liv.

Ved siden af ham sidder hans kone Connie, og en gang imellem må hun træde til, når det kniber for Morten med at komme på de rigtige ord.

Med blodpropperne og en halvsidelammelse blev Morten slået hjem til start: måtte lære at gå igen og lære at tale.

Det kommer - men langsomt.

Morten var som altid travlt beskæftiget i brugsen 30. december. Tilfældigvis var Connie nede og handle og kan fortælle med. En kunde havde spurgt efter noget, som Morten skulle hente i dybfryseren.

- Der stod jeg og vidste godt, hvad jeg skulle have. Men jeg havde en fornemmelse af, at jeg ikke gad mere, fortæller Morten.

Da han kom tilbage til kunden, anede han ikke, hvad han skulle med den vare, han lige havde hentet. Stod og fumlede ud i luften.

- Du er dårlig, Morten, sagde Connie og fik ham til at sætte sig ned.

- Jeg er træt, sagde Morten og faldt sammen.

Connie ringede 1-1-2, og hjælpen var hurtigt fremme. Med blodpropper er tiden afgørende, men der var ikke nogen helikopter at få. I stedet kørte ambulancefolkene hurtigt afsted.

Dermed kunne Morten på Roskilde Sygehus få opløst sine blodpropper, blot halvanden time efter han faldt sammen i Rødbyhavn.

Det viste sig, at der var fire blodpropper. To i venstre side af hjernen og to i årerne på hver side af halsen. På Roskilde Sygehus forberedte man sig på, at det blev nødvendigt med en operation, og sendte Morten videre til Rigshospitalet.

Heldigvis havde de tre ambulancefolk fået lov til at følge Morten ind på Roskilde Sygehus, og de var klar, da han hurtigt skulle videre mod Riget.

Det blev ikke nødvendigt med operationen, og Morten kom først tilbage til Roskilde og siden til Nykøbing Sygehus, hvor han lå i 20 dage, inden han kom på rehabiliteringscentret i Næstved i en måned for blandt andet at lære at gå igen. Nu står den på genoptræning i Maribo. Og i hjemmet, når der skal holdes øje med armen i den lamme side for at være sikker på, at den gør, som Morten ønsker. Eller når der skal føres nye ord til et gennemhullet ordforråd.

- Som nu tvebakke, fortæller Morten.

Det ord var væk, da han havde brug for det - og der gik et par timer med at finde det igen.

- Jeg vidste, ordet eksisterede, men kunne ikke sige det, og vidste ikke, hvordan det ser ud, fortæller Morten.

Men så dukkede den sidste del af ordet op: bakke. Og så det første bogstav.

- Træbakke, forsøgte han sig over for Connie, der så kunne rette på plads.

Morten Rasmussen har i 23 år været uddeler i brugsen i Rødbyhavn. Et job, han elsker og har brugt meget tid på. Tingene skal være i orden, og jo mere du laver, jo mere sælger du.

- Og det blev mere og mere, siger Morten og røber, at han på det seneste havde følt en ukendt træthed.

Nu efter blodpropperne var den første tanke, at han da skulle tilbage som uddeler igen.

Men når det nu kniber med at læse, skulle der nok være én over Morten, når han kom tilbage til butikken. Men også ideen om så at være nummer to har han foreløbig måttet opgive. Det går bedre og bedre - men der er lang vej.

Morten føler sig nu godt hjulpet af ARC Lolland, der i samarbejde med Jobcenter Lolland er med til at afsøge fremtidsmulighederne på arbejdsmarkedet:

- Jeg vil jo gerne være brugsmand igen, men det kan også være, det skal være noget helt andet. Jeg ved bare, at jeg skal på arbejde igen.