Annonce
Lolland

Dagidrættens mor fylder 90 år

Foto: Flemming Keith Karlsen

Et godt liv med gymnastik.

ERRINDLEV - Jeg har gået til gymnastik, fra jeg var 10 år.

Det fortæller Helga Carlsen, Errindlev, der tirsdag fylder 90 år - og stadig går til gymnastik og badminton og stadig leder den dagidræt i Errindlevhallen, hun var med til at tage initiativ til for over 30 år siden og har stået som leder af lige siden.

- Nu skal du se, siger Helga Carlsen og viser artiklen fra dengang, hun fyldte 70 år. Overskriften var, at Helga Carlsen tager endnu et år som leder af dagidrætten.

Det er så i mellemtiden blevet til 20, og når det bliver sidste onsdag i august, står hun igen klar til at lede en times fælles opvarmning for de 60-70 deltagere.

- Jeg vil forhåbentlig vide, hvornår jeg skal stoppe, men jeg har det godt med de onsdage, siger Helga Carlsen.

Hun voksede op ved Ollerup på Fyn - uden selv at blive elev på egnens navnkundige gymnastikhøjskole. Men forældrene gik til gymnastik, og selv startede hun i Ollerup Forsamlingshus, da hun var 10.

Højskolen fik nu alligevel en betydning for hende, for her fik hun arbejde som stuepige for skolens leder Niels Buch, og her kom hun i kontakt med den familie i København, hun som 18-årig kom i huset hos.

- Jeg var kun et barn, siger Helga Carlsen, der imidlertid faldt til i det, hun kalder en luksustilværelse.

Efter tre år i København og tre år i huset hos en herskabsfamilie i Stockholm vendte Helga tilbage til København.

Her mødte hun sit livs Leif - en lollandsk smed, som gerne ville tilbage til sin hjemegn og snart fik mulighed for det, da den daværende smedemester Rasmussen i Errindlev blev syg, og der var brug for en efterfølger.

Parret blev gift i Olstrup Kirke. De to nåede at holde diamantbryllupsdag i 2016, inden Leif døde.

Som tilflyttere til Errindlev i 1957 var Leif snart optaget af sit smedearbejde, mens Helga fra Fyn lige skulle finde sig til rette i Errindlev.

Men gymnastikpigen landede hurtigt i byens gymnastikforening og blev også hurtigt spurgt: Kan du ikke lede et børnehold?

Jo, det kunne Helga godt. Og efter at have deltaget i instruktørkurser blev hun efterhånden en efterspurgt gymnastikinstruktør ikke bare hjemme i foreningen, men også i naboforeninger. Det blev travle år som smedens medhjælpende hustru, mor og mange opgaver som instruktør. Desuden aktiv deltager som bestyrelsesmedlem i flere af byens foreninger.

- Et aktivt liv, siger Helga Carlsen og glæder sig over de mange gode oplevelser med gymnastikken.

Det var også den, der bragte hende ind som skolevikar. Den forlængst lukkede Errindlev Skole havde brug for en, der kunne have idræt med børnene - og Helga trådte til. Senere blev det også til vikaropgaver - og senere på Holeby Skole.

Da beboerne i Errindlev for godt 30 år siden fik bygget byens egen hal, kom der en ny aktivitet til: Dagidræt. Et tilbud til dem, der har dagen til deres rådighed og godt kan afse nogle timer onsdag formiddag for at dyrke lidt motion og socialt samvær.

Helga glæder sig over stadig at kunne være med til at vise andre, at de kan mere, end de anede. Der bliver lagt god musik på, og så sørger hun for, at deltagerne får rørt sig.

- Jeg kan fornemme, når vi rigtigt er i gang. De ser så glade ud, siger Helga og smiler selv glad. Det bliver godt at starte igen.

  • Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken