"Det her er noget lort, Hugo"

RØDBYHAVN Bådtraileren ovre i hallen manglede luft i det ene hjul, og det ville 69-årige Hugo Hansen, Rødbyhavn Bådeværft, lige ordne, inden han tog hjem 27. januar i år.

Ventilen på det store lastvognshjul pegede ind under vognen, og Hugo måtte derfor ind under for at trykke luftpistolen fast, inden han gav hjulet luft med de to bar, som det skulle have.

- Men hjulet blev ved med at være fladt, og så gav jeg det en bar mere.

Kort efter kom der et kæmpebrag, og Hugo sad med en venstre hånd, der "bare var en blodig masse".

- Det her er noget lort, Hugo, fik han sagt højt til sig selv, inden han gik over til værftsbygningen for at finde hjælp.

- Jeg vidste jo ikke, om jeg ville besvime, eller hvor meget blod jeg mistede.

Der var ikke lige nogen til stede, og Hugo fik selv slået alarm på telefonen.

Værftets tyske lærling, René, kom i mellemtiden hen til Hugo, men selv om skibsbyggerlærlingen også har en uddannelse som sygeplejerske, turde han ikke gøre noget ved "den blodige masse".

Men det gjorde de reddere, der hurtigt kom til stedet.

Det blev indledningen til nogle hektiske timer, som efterfølgende får Hugo til at tage hatten af for kompetente folk.

Hånden blev skyllet og derefter pakket ind med isposer. Et par af fingrene havde fået slået det yderste af, og tommelfingeren hang knap nok fast.

I mellemtiden var der rekvireret helikopter til at møde ambulancen ved Farø.

- Farø, det tager da lang tid, inden vi kommer derhen, havde Hugo indvendt.

- Der er vi, før du aner, havde ambulanceføreren sagt, og ganske rigtigt - det var lidt diset, og derfor var ambulancen før fremme end helikopteren.

- Vi giver den lige et minut - eller kører vi, lød beskeden fra ambulanceføreren.

Men helikopteren kom, og fra ulykken skete i Rødbyhavn omkring klokken 17.30, og til Hugo lå klar på operationsbordet på Odense Universitetshospital, gik der tre timer og et kvarter.

Operationen varede til klokken 05.00 - det var især tommelfingeren, det drejede sig om.

- Jeg håber, den kommer til at virke, siger Hugo, der livet igennem har arbejdet med sine hænder.

Lige nu må han ingenting. Og det er faktisk så let, for nok gør hånden ondt hele tiden, men smerterne tiltager, når der sker for meget.

- Så nu bliver jeg bare vartet op, siger Hugo.

Samtidig med at han er meget taknemmelig overfor redningsfolk og sygehusbehandlingen, er han også glad for den støtte, han i øvrigt oplever omkring sig.

Egentlig skulle René jo snart på en måneds skoleophold i Tyskland, men det har han fået udsat til oktober.

Og værftets anden lærling afbrød sit igangværende skoleophold nogle dage for at kunne hjælpe i Rødbyhavn.

- Og så er en tidligere svend trådt til, og det betyder, at den aflevering af en reparation, vi har om 14 dage, når vi let, siger Hugo.

Også de to næste opgaver, der snart skal trækkes på bedding, er der styr på.

- Men jeg vil gerne være der, når de andre skal trække dem op med spillet, siger Hugo.

Han vil nemlig nødig have, at der er nogen, der kommer til skade ...