cookie-og-privatlivspolitik
Bygningen på Kidnakken.
Bygningen på Kidnakken.
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Lolland

Distriktspsykiatrien får mere plads

Psykiatrien Syd flytter fra gammelt sygehus til tidligere sukkerfabrik.




14. januar 2022 kl. 06:00 Af David Arnholm

MARIBO Distriktspsykiatriens afdeling Psykiatrien Syd - der har omkring 30 medarbejdere og varetager den psykiatriske behandling af voksne borgere i Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommuner - er på vej til at flytte. Afdelingen holder til i det gamle sygehus på Søndre Boulevard i Maribo, men vil i løbet af et halvt års tid rykke til 2.250 kvadratmeter store lokaler i den gamle sukkerfabrik på Kidnakken 12 i Maribo.

- Det er fordi, der ikke er plads der, hvor vi er nu. Så vi får mere plads, og der er gode parkeringsmuligheder også, så patienterne kan komme til, fortæller ledende overlæge Jens Bo Thomsen fra Psykiatrien Syd.

Lokalerne skal først gøres klar, inden flytningen kan føres ud i livet. Men forberedelserne er i gang, og Jens Bo Thomsen og hans kolleger glæder sig.

- Det er nogle bedre rammer, for eksempel med rum til gruppeterapi og ventefaciliteter. Og i den gamle bygning har der været problemer med indeklimaet, der ikke har været så godt. Der er meget varmt om sommeren og koldt om vinteren. Så forhåbentlig vil patienterne opleve, at det er bedre rammer, bemærker han.


Arbejder på ny måde

Jens Bo Thomsen fortæller, at distriktspsykiatrien efter at have været på én måde i et halvt århundrede nu er i gang med at blive på en anden måde. Det er en måde, der er inspireret af en hollandsk model, der hedder F-ACT - det står for Flexible Assertive Community Treatment.

Annonce

Modellen indebærer, at behandlingsindsatsen tilpasses fleksibelt efter patientens behov.

- I stedet for, at en medarbejder er knyttet til en bestemt gruppe patienter, bliver patienter, der har det dårligt, en fælles opgave for hele teamet, nævner han som et eksempel.

- Det er en mere intelligent måde at arbejde på, men det tager nogle år at blive rigtig dygtig til, og det vil de her nye lokaler også hjælpe til, håber han.


Online-klinik vokser

Folketidende har i øvrigt tidligere skrevet om distrikspsykiatriens nye onlineklinik, der er åbnet i København. Den har skullet gøre det lettere at rekruttere speciallæger, og i dag er fire sådanne læger ansat der med en enkelt ugentlig arbejdsdag i Maribo. 1. marts tiltræder en femte læge, og onlineklinikken er ved at udvide, fortæller Jens Bo Thomsen.

Onlineklinikken er nemlig en succes, og derfor er regionen ved at overveje, om også Psykiatrien Vest (for borgere fra Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner) og Psykiatrien Øst (for borgere i Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner) skal have en onlineklinik.

Annonce

Kidnakken 12 har i øvrigt tidligere huset Lolland Kommunes Børn & Familie-afdeling, men en del af idéen med at udvide rådhuset til at omfatte Qvades Gård var at kunne samle administrationen og spare husleje ved eksempelvis at flytte ud af Kidnakken.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE