Annonce
Lolland

Dømt for at medvirke til kæmpe tyveri

En ung mand er blevet dømt for sin rolle i et omfattende tyveri rettet mod Complet Kiosken, der mistede over 450.000 kroner og gik konkurs. Foto: Anders Knudsen

Medskyldig er blevet dømt for tyveri, der fik kiosk til at gå konkurs.

NAKSKOV For et år siden blev en dengang 19-årig mand dømt for et omfattende tyveri fra Complet Kiosken på Axeltorv.

Den unge mand var ansat i kiosken og fandt ud af, at han kunne tage varer og notere, at de var blevet betalt med Mobilepay, uden at ejeren opdagede, at det var løgn.

Læs artiklen: Gymnasieelev snød kiosk for over 450.000 kroner

Det udnyttede den unge ansatte blandt andet til at "købe" Oddset-kuponer. Det skete fra maj 2017 til maj 2018, og inden det blev afsløret, havde han snydt kiosken for mere end 450.000 kroner. Da sagen kom for retten, udløste det en dom på et halvt års betinget fængsel.

Nu har tyveriet udløst en ny retssag, for den unge mand havde en medskyldig. Det var en gammel kammerat, der i december 2017 opdagede snyderiet og fik ekspedienten til også at lave Oddset-kuponer til ham.

Nu har denne medskyldige, en i dag 20-årig mand, været i retten, hvor han stod tiltalt for "medvirken til tyveri af særlig grov beskaffenhed". Ifølge anklageskriftet havde han modtaget Oddset-kuponer for op imod 200.000 kroner.

Da sagen blev rullet op, havde ekspedienten nemlig hævdet, at det var det beløb, kammeratens andel af tyveriet udgjorde. Det benægtede kammeraten dog, og i retten erkendte han alene at have modtaget kuponer til en værdi af ikke over 20.000 kroner - et beløb, som han også har erstattet.

I den nye retssag fastholdt ekspedienten, at kammeraten havde fået kuponer for omkring 200.000 kroner, og den konkursramte kiosk krævede derfor, at kammeraten skulle betale yderligere 180.000 kroner i erstatning.

I sagen indgik det, at kammeraten i sin tid gik til ekspedientens forældre og fortalte om tyverierne. Den samtale optog kammeraten og gav til politiet, og den indgik som bevismateriale.

I samtalen erkendte kammeraten kun tyveri for op imod 20.000 kroner, og da der ikke var tekniske beviser - kontoudtog eller lignende - der kunne støtte, at der var tale om et større beløb, blev han kun fundet skyldig i tyveri for op imod 20.000 kroner.

Da beløbet trods alt ikke var større, da der er gået flere år siden tyverierne, da han har betalt erstatning, da han blot var teenager på gerningstidspunktet, og da han har gode personlige forhold, endte dommen på 30 dages betinget fængsel.

Erstatningskravet på de 180.000 kroner blev afvist, men han skal betale sagens omkostninger.

Retten oplyser, at dommen ikke er blevet anket.

  • En ung mand er blevet dømt for sin rolle i et omfattende tyveri rettet mod Complet Kiosken, der mistede over 450.000 kroner og gik konkurs. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem