Annonce
Lolland

Dømt for at true med luftpistol

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Truede med at skyde knoppen af genbo.

HOLEBY - Jeg skyder knoppen af dig!

Noget i den stil truede en 59-årig mand med en luftpistol i hånden en anden mand med. Det skete på en adresse på Holeby-egnen sidst på eftermiddagen 2. april i år.

For nylig har den 59-årige derfor været i retten. Her forklarede han, at den mand, der følte sig truet, boede på den anden side af vejen, og den 59-årige beskrev flere kontroverser.

Grundlæggende var problemet tilsyneladende, at genboen har købt det hus, den 59-årige bor i, og opsagt lejemålet med fraflytning 1. december i år. Men, forklarede den truende mand, genboen kom også ofte over, når han var fuld, og tidligere på dagen - 2. april - havde genboen sammen med en anden mand fældet et træ på grunden, hvor den 59-årige bor.

Det var derfor, den 59-årige havde råbt efter dem. Men han havde ikke haft en pistol i hånden, sagde han og forklarede, at det havde været en lille hammer.

Men politiet kom og omringede ham, og på ejendommen fandt betjentene to luftpistoler og et luftgevær. Dem brugte den 59-årige til at skyde rotter med, forklarede han og afviste, at han skulle have truet med at skyde knoppen af genboen.

Genboen og hans makker gav en noget anden forklaring. Makkeren fortalte retten, at han sammen med genboen havde stynet et kastanietræ i indkørslen, og derefter ville han hente en fejemaskine i laden.

Men så fik han øje på den 59-årige, som sad med et skydevåben. Og den 59-årige syntes ikke, det var nogen god idé, at de hentede fejemaskinen.

I retten blev makkeren også vist et foto af et af de våben, politiet fandt hos den 59-årige, og det lignede meget det våben, han sigtede med, forklarede genboen.

Også genboen fortalte, at den 59-årige havde en pistol i hånden, og at den 59-årige to gange råbte, at han ville skyde knoppen af ham.

I retten kunne genboen ikke genkende våbnet på billedet, og han erkendte også, at han nok burde have varslet den 59-årige om styningen af træet. Videre forklarede han, at der var uenighed om, hvorvidt lejekontrakten omfattede laden.

Retten valgte at tro på genboen og hans makker, og den 59-årige blev derfor fundet skyldig i at have fremsat trusler. Og retten tillagde det skærpende betydning, at den 59-årige i forbindelse med truslerne havde sigtet på genboen og hans makker med en luftpistol.

Straffen blev fastsat til 40 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år. Derudover skal han udføre 60 timers ulønnet samfundstjeneste og være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Han fik også konfiskeret luftpistolen og skal betale sagens omkostninger.

  • Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet