- På trods af at vi har måttet drive gymnasium og hf på en stærkt adfærdsregulerende måde, har eleverne trivedes, siger rektor.
NAKSKOV Det kan godt være, at det i foråret 2020 var hårdt, trættende og kedeligt at være hjemsendt på grund af corona.
Det kan også godt være, at efterårets skolegang bød på mange begrænsninger under coronaens restriktioner.
Men da eleverne på Nakskov Gymnasium og HF i den årlige elevtrivselsmåling i november/december sidste år blev spurgt, hvordan de trivedes på deres ungdomsuddannelse, var svaret, at det gjorde de.
Faktisk ligger Nakskov Gymnasium stort set på niveau med landsgennemsnittet.
Det glæder både rektor Peter J.O. Rasmussen og pædagogisk leder Thomas Krag.
- Vi synes selv, at det er godt, at vi i et område, der er udfordret på uddannelsesfronten, kan holde os enten lige lidt over eller lige lidt under landsgennemsnittet, siger rektor Peter J.O. Rasmussen.
Han sigter dermed til det forhold, at der på Lolland er mange unge, der ikke får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, samt at mange unge har store sociale udfordringer, i hvert fald i forhold til landsgennemsnittet.
- Det er den kontekst, vi spiller ind i - og lykkes i, siger han.
Pædagogisk leder Thomas Krag tilføjer:
- I forskningen bruger man begrebet, at man kan være "gymnasiefremmed". Det vil sige at være i en social og kulturel kontekst, som gør det svært at knække koden til, hvordan man agerer og lykkes i gymnasiet.
- Hidtil har fortællingen været, at vi har mange gymnasiefremmede unge på Lolland, men den kan vi måske udfordre ud fra denne elevtrivselsmåling.
For når det for eksempel gælder "støtte hjemmefra", hvor eleverne er blevet spurgt til, om deres forældre viser interesse for deres skolegang og opmuntrer dem til skolearbejdet, så placerer svarene fra de unge faktisk Nakskov Gymnasium og HF over landsgennemsnittet.
- Det er noget at glæde sig over, både som skole og som egn, påpeger rektor Peter J.O. Rasmussen.
Klasserelationerne ligger også - og på trods af corona - over landsgennemsnittet.
Men der gøres også en løbende indsats med digitale trivselstiltag såsom quizzer og konkurrencer samt snak i timerne om, hvordan det går.
- Så vi får skabt en fælles oplevelse af, at vi er sammen om det her og om at løse det, siger pædagogisk leder Thomas Krag.
Endelig er læringsmiljøet over landsgennemsnittet, hvilket de især tilskriver etableringen af lektieværkstedet, hvor eleverne kan lave lektier med hjælp fra deres egne undervisere.
Svarprocenten i målingen var 82 procent.
Eleverne er i elevtrivselsmålingen blevet spurgt til en række forskellige forhold, der vedrører deres trivsel. Det gælder blandt andet læringsmiljø, elevernes motivation og indsats, selvvurderet elevperformance, klasserelationer, velbefindende, støtte hjemmefra, arbejdspres og mobning.
Spørgsmålene, som skal besvares med enten meget tit, tit, en gang imellem, sjældent eller aldrig, lyder for eksempel:
Lærerne giver faglig hjælp, når jeg har brug for det. Lærerne koordinerer tidspunkter for opgaveafleveringer. Jeg er glad for at gå i skole. Jeg er forberedt til timerne. Jeg bliver ved med at arbejde, indtil tingene er klaret. Stemningen i min klasse er præget af forståelse og respekt for hinanden. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. Mine forældre viser interesse for det, jeg gør i skolen.
Elevtrivselsmålingen bliver gennemført hvert år.