En bornholmerkrimi fra en Nakskovdreng

NAKSKOV Sommerhuset er lyst og luftigt. De store glaspartier vender ud mod haven, græsplænen er nyslået. Søren Marquardt Frederiksen hilser på iført shorts og en T-shirt. Alt, der kan åbnes i det lille sommerhus, er åbent, indenfor er udenfor og omvendt.

Vi mødes for at tale om hans seneste skriv, en krimi med titlen "De underjordiske" og undertitlen "en bornholmerkrimi". Men hvorfor i alverden vælger han at skrive en krimi, der foregår på Bornholm, og hvis hovedperson stammer fra Køgeegnen?

- Bornholm er spændende. Det er mytologisk, anderledes, mere fremmed - i hvert fald for mig. Det oplever min hovedperson også. Han kommer fra parcelhuskvarterer og Køben- havn. Fra det sikre og så hjem igen i en eller anden grad. Nu er det så hans kones hjemstavn, Bornholm, de flytter til, og ikke hans. Det betyder, at hun falder til og blomstrer, hun bliver pludselig en helt anden kvinde end den, Rolf kender, mens han selv sidder lidt på sidelinjen og har det svært. Det er ikke sådan en bog med et helt stramt krimiplot, der er meget af bogen, som også handler om mennesket, forklarer Søren Marquardt Frederiksen.

Historien tager udgangspunkt i et kriminalplot, men menneskene og deres oplevelser er inspireret af forfatterens eget liv, oplevelser og mennesker, han har mødt.

- To ældre mennesker bliver fundet myrdet. Deres hoveder er knust med en hammer, og der skal etableres en forbindelse mellem en fordrukken fisker, som jeg har hentet inspiration til fra min fars gamle smugkro nede i bådelavet, og så en bondefamilie, der lever alene langt fra det hele. Det er en udviklingshistorie. I mange krimiserier er hovedpersonen det samme menneske over 20 år. Sådan er min bog ikke, fortæller Søren Marquardt Frederiksen.

Planen er at skrive en serie, hvor denne er den første, og der får han og familien lov til at udvikle sig.

- Det trækker på mine egne oplevelser med at flytte tilbage til Nakskov, hvor man kender alle og har en relation til mange forskellige mennesker i alle lag af samfundet. I storbyerne kan du skabe en lille boble, hvor du kun kommer i kontakt med folk, du gider være i kontakt med. Det er anderledes i de mindre samfund, og det interesserer mig, fortæller han.

Bogen tog Søren godt 20 år at skrive. Og så alligevel ikke.

- Bogen har udviklet sig løbende, mens jeg skrev den. Selve mordscenen med den gamle kvinde var der, jeg startede, og så byggede jeg på. Faktisk er de første 50 sider noget, der har ligget i min skrivebordsskuffe i 20 år, og som jeg aldrig rigtig kom videre med. Men så fik jeg denne her lyst til at skrive en krimi, og så kom de næste 400 sider ret hurtigt over et halvt års tid, forklarer han.

Snart går turen til klippeøen for at promovere kriminalromanen. Søren har aftaler et par steder og håber på, at bornholmske krimier kan blive en genre, han kommer til at gøre sig mere i senere hen. Han taler i hvert fald allerede om en bog mere næste sommer i samme serie.