Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
16
Billeder
BILLEDSERIE: Baldur, Lodir, Ydis, L'nir og den ikke helt færdighuggede, udøbte "Den grå dame" fik nyt selskab i Dodekalitten.
RAVNSBY BAKKER Det var ikke stenstøtte nummer seks, der strittede imod, da hun i går skulle rejses i kunstværket Dodekalitten i Ravnsby Bakker, men derimod en genstridig, ansigstløs stenblok.
Den ville ikke sådan vige pladsen for den nye pige i selskabet, så det kom til at tage næsten 12 timer, fra L'dis forlod billedhugger Thomas Kadziolas hjem i Herritslev liggende på en blokvogn, før hun kunne indtage og så sandelig udfylde sin plads ved siden af de fem andre færdighuggede stenfigurer og de stenblokke, der fortsat venter på, at det bliver deres tur til at blive gjort til repræsentant for en af vores fiktive forfædre.
Den smukke, yngre kvinde med furer i ansigtet, åbne og meget insisterende øjne, et reserveret, eftertænksomt smil, pæne ører og lækkert hår, samlet i en lille hestehale i nakken, var først helt på plads kort før klokken 19.
En ufærdig larvikit-blok skulle vige sin plads på fundamentet for L'dis - som hun er døbt - men de fem kranfolk fra NKU måtte kæmpe for at få trukket de 600 kilo tunge jernkæder om blokken "det rigtige sted," så den kun løftes.
Den køres nu hjem til Thomas Kadziola, der i løbet af det næste år også skal give den store stenkolos på 51 tons ansigt og udtryk. Granitblokken fra Bohuslen, som 38 tons smækre L'dis nu er trådt ud af, vejede oprindeligt 75 tons.
Som de fleste andre kunstnere var Thomas Kadziola usikker på sit værk til det sidste, og det var først i weekenden, at han valgte at åbne L'dis' ellers lukkede øjne og polere iris i hvert øje, så de virkningsfuldt giver mørkere modspil til den lyse, grå granit.
Efter massiv ros i går - og efter at have set værket på stedet - blev Thomas Kadziola også selv glad for resultatet.
På grund af restriktionen om forsamlingsforbud bliver der kun en senere, virtuel indvielse. Solhvervsfest, koncert med Athelas Sinfonietta og et stort spinningarrangement er også aflyst, oplyser formanden for Fonden Dodekalitten, Michael Schelde.
Og mange vil se Dodekalitten. Fra 1. januar til 26. maj har der været cirka 11.000 besøgende, og den fantastiske koncert sidste sommer med The Minds of 99 blev en icebreaker, fortæller Michael Schelde.
Fonden har også fået en henvendelse fra dj Martin Jensen, der i dj-miljøet er blandt de største med over en milliard streaminger på musiktjenesten Spotify. Han har netop spillet direkte fra Skovtårnet på Sjælland.
KOMMENTARER