Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Torsdag formiddag blev den flydende gravemaskine "Simson" bugseret ud af havnen mellem to færgeafgange.
RØDBYHAVN Den ene færge havde forladt færgehavnen i Rødbyhavn, og i mellemtiden var Scandlines' "Deutschland" på vej mod Rødbyhavn.
Med næste færge i sigte begyndte de sidste forberedelser til torsdag formiddag at få bugseret det store gravefartøj "Simson" ud af havnen i Rødbyhavn og hen til det sted øst for byen, hvor den i den kommende tid skal stå for uddybningen til den arbejdshavn, der skal bruges under arbejdet med at bygge Femern Bælt-forbindelsen.
Efterhånden var "Deutschland" nået gennem molehovederne, og to bugserbåde fra Holyhead Towing lod med dyb motorbrummen forstå, at de var klar. Så snart færgen lå sikkert inde i færgelejet, startede de tre fartøjer turen gennem havnebassinet: Der var et kvarter til jobbet, inden færgen skulle ud igen.
Med den ene bugserbåd skubbende bagpå, og den anden trækkende foran, blev "Simson" styret sikkert mod molehovederne - og nåede akkurat igennem og lidt til side, inden færgen klokken 10.57 gled ud af færgelejet og kunne gennemføre sin planmæssige sejlads.
Med til flåden til uddybning af havnen hører også et par store russiske bugserbåde, der skal håndtere de pramme, det opgravede materiale skal flyttes med.
KOMMENTARER