cookie-og-privatlivspolitik
Arkivfoto fra forårets standerhejsning.
Foto: Anders Knudsen

Lolland

Får nej til udbygning af klubhus

Fritids- og kulturudvalget sender roklub tilbage til tegnebrættet.




18. september 2019 kl. 06:29 Af Palle Nevad Frandsen

Annonce

MARIBO I april 2017 søgte Maribo Roklub støtte fra Lolland Kommune til byggeriet af et nyt klubhus. Planerne dengang var en større ombygning, der var budgetteret til over fem millioner kroner. Fritids- og kulturudvalget sagde ja til at støtte med 760.000 kroner, hvis roklubben selv stod for resten af finansieringen.

Det lykkedes ikke at finde pengene, og i januar måtte klubben skrive til kommunen, at man ikke ønskede at benytte sig af kommunens støttetilsagn, da det ikke var muligt at få fuld finansiering til projektet.

I slutningen af 2018 var den gal med taget over klubbens bådehal, og roklubben henvendte sig til kommunen for at få hjælp til at betale regningen på 268.750 kroner. Klubben havde selv pengene, men på det tidspunkt håbede man stadig at kunne udvide klubhuset, og skulle man selv betale for hele det nye tag, ville det beslaglægge en stor del af egenfinansieringen ved en udvidelse.

Roklubben fik dog nej til støtte og betalte derfor selv for det nye tag.

Helt droppe alle planer om udvidelse vil klubben dog ikke. Senest har det søgt fritids- og kulturudvalget om støtte til en ombygning af klubhuset.

"Vi har ikke opgivet at få forbedret vores faciliteter, så klubhuset bedre kan rumme den stigende tilgang af 60+ medlemmer," skriver formand Bo Balschmidt i en ansøgning til kommunen.

"Vi har derfor udarbejdet et nyt, og meget billigere projekt, der alene medfører nogle omfordelinger af rumarealerne indenfor den eksisterende bygningsramme."

Maribo Roklub ville selv kunne bidrage med 50.000 kroner, men havde søgt kommunen om hel eller delvis finansiering af projektet.

Det blev dog til endnu et afslag fra udvalget, da der ikke er disponible midler i masterplanpuljen.

Formanden for fritids- og kulturudvalget, Tine Vinther Clausen (V), vil bruge ansøgningen fra roklubben til at finde ud af, om der stadig er gang i projekter omkring søbredden i Maribo.

- Vi ved, at der findes en plan fra tidligere tider, som går fra badeanstalten og til Frilandsmuseet. Inden vi begynder at sige ja til en masse projekter, vil vi have afklaret, hvad status er på det projekt, siger hun.

Derfor vil hun holde et møde med teknisk udvalg og direktøren for området.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

AF: BJARKE ROSENKILDE

Narrens vise. 10. oktober 2019 kl. 16.29
Nu må Digelauget stoppe vanviddet 09. oktober 2019 kl. 10.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Blåpandet stram udlændinge politik 08. oktober 2019 kl. 15.54

AF: JOHN WENNERWALD

Eget vikarbureau 06. oktober 2019 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

EU og det besværlige demokrati. 02. oktober 2019 kl. 15.47

Annonce