cookie-og-privatlivspolitik
Jacob Heiberg er ny bestyrer af Café Vin&Brød på torvet. Han vil fortsætte caféens udvikling med fokus på vin, mad med lokale råvarer og godt brød. 
- Selvfølgelig skifter vi menukort efter sæsonen. Men der skal være en grundstamme af retter, som Café Vin&Brød skal kendetegnes ved... som coq au rieslingen, siger han om den populære ret med kylling.

3

Billeder

Jacob Heiberg er ny bestyrer af Café Vin&Brød på torvet. Han vil fortsætte caféens udvikling med fokus på vin, mad med lokale råvarer og godt brød. - Selvfølgelig skifter vi menukort efter sæsonen. Men der skal være en grundstamme af retter, som Café Vin&Brød skal kendetegnes ved... som coq au rieslingen, siger han om den populære ret med kylling.
Foto: Claus Hansen

Lolland

Far til fire indtager Vin&Brød

Ny leder: - Jeg har hørt rigtig meget godt om stedet fra familie og venner, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg kunne se mig selv her.




21. november 2020 kl. 15:47 Af Birgitta Andersen

Annonce

MARIBO Café Vin&Brød på torvet fik en lettere kaotisk start. Lørdag 7. marts åbnede den nye café og brødudsalg, og blot få dage efter lukkede Danmark totalt ned. Efter nedlukningen kom sommerinvasionen af danske turister, så personalet i den nye café lå vandret.

Nu er der kommet mere ro på, og det er tid til, at caféen finder sine ben at stå på. Derfor har indehaver Ebbe Frahm været ude med fiskestangen og fanget en ny bestyrer. Han hedder Jacob Heiberg, er 46 år, fra Sakskøbing og far til fire.

Jacob Heiberg kommer fra et job hos spiritus- og vingiganten Pernod, men før det var han 17 år i restaurationsbranchen. Han er udlært som tjener og kok fra Skovridergården i Nakskov.

- Det var en sindssygt god tid, hvor jeg blev oplært i faget fra bunden af, siger Jacob Heiberg.

Efter Skovridergården var han vidt omkring. Han havde Nøddekjær Kro lidt udenfor Nakskov, var på Lalandia med ansvaret for restauranter og konferencer og hos Max i Lysemose.

- På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at komme over i en anden boldgade, og jeg har altid interesseret mig for vin og spiritus. Så var der pludselig en stilling, fortæller Jacob Heiberg, der frem til 2016 arbejdede med det toldfri salg i Pernods London-afdeling.

De sidste tre år var han brand development manager hos Pernod. Jobbet var spændende, men betød årligt 110 dage væk fra familien. Og med tre hjemmeboende børn i alderen 11 år, 10 år og halvandet år, trak hjemmet i Sakskøbing mere og mere.

- Da jeg fik tilbuddet af Ebbe, kunne jeg mærke, at det var tid. Jeg satte mig og lavede plusser og minusser. Jeg var sindssygt glad for mit job hos Pernod. Men da jeg plantede billedet af min kone og børn ved siden af, var jeg ikke i tvivl. Der var noget, der ramte meget dybt. Jeg har ikke lyst til at være så meget væk, siger han rørt.

Nu får familien mere tid, og samtidig sætter Jacob Heiberg sig i chefstolen i et nyt eventyr.

- Jeg glæder mig rigtig meget. Det team, der er her, er vellidte, begavede og kan deres kram. Jeg kan ikke ønske mig meget bedre end at have dem som baggrund, siger han, der er klar til at gå i gang.

- Min første prioritet er at få lært alle tjenerne op i at køre en rigtig god, høflig og effektiv service, så vi nedbringer ventetiden og giver folk en god oplevelse, fra de kommer ind, og til de går igen.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Traditioner ændres i år 29. november 2020 kl. 22.13

AF: LINDA SOMMER

Brint er fremtidens grønne energi 28. november 2020 kl. 11.04

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

Annonce