cookie-og-privatlivspolitik
Strategiforslag til den 105 kilometer lange strækning med diger og kystfodring. Tallet angiver tidsperspektivet på forslaget.
Strategiforslag til den 105 kilometer lange strækning med diger og kystfodring. Tallet angiver tidsperspektivet på forslaget.
Foto: Grafik: Kystdirektoratet

Lolland

Fem nye diger - eller ej?

Fejl i oversvømmelseskort for sydkysten, mener kommunen.




04. december 2020 kl. 09:41 Af Marianne Knudsen

Annonce

SYDVESTLOLLAND Også for strækningen fra Lundehøje Havn til byzonegrænsen ved Nakskov har Lolland Kommune modtaget forslag fra Kystdirektoratet til strategier og tiltag til håndtering af oversvømmelse med havvand på kort, mellemlang og langt sigt, som der kan læses om i artiklen: Kystdirektoratet foreslår højvands-lukke i havnen

På den 105 kilometer lange strækning er der for oversvømmelse på kort sigt - 20 år - beregnet meget lav risiko til meget høj risiko inden for strategistrækningen. Der ses dog kun høj risiko til meget høj risiko enkelte steder.

Kystdirektoratet foreslår højvandsbekyttelse. Konkret fem nye diger indenfor 20 år på strækningen. De skal forhindre, at vandet ved en højvandshændelse ikke trænger ind til byer og sommerhusområder.

For at svække den bølgeenergi, diget kan blive udsat for, anbefales det, at anlægget trækkes så langt tilbage som muligt, og ved opførelse af digerne bør dets placering og form generelt planlægges i forhold til lokale forhold som landskabet, bølgeforhold, strandeng, samt potentiel senere forhøjelse af dige.

Kystdirektoratet foreslår endvidere, at der beskyttes mod erosion ved sandfodring ved eksempelvis Ålehoved.

Men det sydlollandske dige er højt nok og stærkt nok til at modstå en ekstremhændelse, forsikrer Lolland Kommunes klimakoordinator Regitze Lassen:

- Der er fejl i Kystdirektoratets oversvømmelseskort for sydkysten, der tilsyneladende medfører oversvømmelser, som vi ved ikke finder sted i virkeligheden. Det er meget beklageligt, at de offentliggør et kort, der spreder usikkerhed om digets beskaffenhed.

- Vi vil derfor nødigt kommentere på udmeldingerne, siger Regitze Lassen.

Ifølge Kystdirektoratet er den primære udfordring en risiko i forhold til oversvømmelse. Der er for oversvømmelse beregnet meget lav risiko til meget høj risiko på langt sigt. Der er for erosion beregnet meget lav risiko til meget høj risiko på langt sigt.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce