Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Har ikke gjort indsigelse mod dispensationer til stort etagebyggeri tæt på klosterruin.
MARIBO Planerne om et op til 16 meter højt byggeri lige ned til Klostersøen, og bare et solidt stenkast fra byens historiske klosterruin, har skabt masser af debat.
Lolland Kommune gav i december dispensation til, at byggeriet kan opføres indenfor søbeskyttelseslinjen og fortidsmindebeskyttelseslinjen. Dispensationer som både Danmarks Naturfredningsforening og Maribo Domsogns Menighedsråd har gjort indsigelse imod. Hos Museum Lolland-Falster har man derimod ikke klaget.
Hos museet har man kigget på byggeriets placering i den middelalderlige bykerne og på placeringen indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen. Ingen af disse giver dog bekymringer.
Området, hvor købmandsgården stod, er ikke fredet, og det var købmandsgården heller ikke, men til gengæld er det altså placeret tæt på ruinerne af Maribos første kloster. Derfor har museet da også fagligt og sagligt vurderet påvirkningen, som byggeriet vil have på ruinen, fortæller museumsinspektør Marie Brinch fra Museum Lolland-Falster.
- Vi vurderede, at ændringerne ikke har en negativ effekt af fortidsmindet, og derfor har vi ingen grund til at gøre indsigelse over afgørelsen.
Det skyldes, at byggeriet ligger helt ude i kanten af beskyttelseslinjen, at byggeriet ikke forringer muligheden for at kigge ind på ruinen, samt at helhedsværdien på grund af afstanden ej heller forringes. Boligblokken vil altså ikke virke generende overfor den gamle ruin.
Marie Brinch påpeger, at man ikke skal forveksle denne beskyttelseslinje med den to-meters beskyttelseszone, der er udenom et fredet fortidsminde. I beskyttelseszonen er alt anlægsarbejde forbudt.
Til gengæld vil der blive taget særlige forholdsregler, når selve byggeprocessen begynder.
- Museets arkæologiske afdeling er altid meget opmærksom på byggesager i vores middelalderbyer, og der gælder også særlige regler i forhold til vores sagsbehandling af den slags sager, forklarer Marie Brinch.
Præcis hvordan de arkæologiske undersøgelser på området vil blive grebet an, ønsker hun ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt, da det er en sag mellem bygherren og museet. Man ved dog, at der er stor sandsynlighed for at støde på fortidsminder i bykernerne.
- Både bygherre og Lolland Kommune er blevet opmærksomme på de risici, som er forbundet med anlægsarbejde indenfor disse arealer, siger Marie Brinch, der dog ikke har bekymring for samarbejdet med kommunen og bygherren.
KOMMENTARER