Annonce
Lolland

Flere vil være selvforsynende

I øjeblikket består en enkelt bifamilie af mellem 10.000 og 15.000 bier, anslår Leif Johansen. Men midt i juli kan de være kommet op på 60.000 bier, hvis alt går vel. Foto: Claus Hansen

Leif Johansen gennemfører kursus i biavl på 10. år i regi af Lolland-Falster Biavlerforening

ERRINDLEV 69-årige Leif Johansen har været biavler siden 1973, så han ved, hvad han taler om, når det kommer til biavl.

Faktisk så meget, at han på 10. år nu er i gang med at lægge sidste hånd på et kursusprogram, der begynder tirsdag aften hjemme i privaten hos Leif Johansen i Errindlev.

- Jeg har plads til 12 kursister på et hold, men i år er der så kommet en mere på, så vi bliver 13, fortæller Leif Johansen om kurset, der finder sted over seks aftener i løbet af foråret.

Men når kursisterne er "uddannet", står Leif Johansen fortsat til rådighed.

- Det kan godt være, at jeg kan fortælle en hel masse i løbet af kurset, men når kursisterne så først i praksis skal i gang, så kommer alle spørgsmålene. Derfor kan de hele sommeren hver tirsdag bare komme forbi her, fortæller Leif Johansen.

Han oplever, at flere de senere år har vist interesse for hobby-biavl.

- Jeg kan mærke en stigende interesse for økologi, og flere, der ønsker ro og fred og har købt en ejendom med lidt jord. De vil gerne være mere selvforsynende med honning og frugt samtidig med, at de vil gøre noget godt for bierne, vurderer Leif Johansen.

Det er hjemme i dette lokale, at Leif Johansen gennemfører kurset for kommende biavlere. Foto: Claus Hansen

Sværere nu end tidligere

Bierne har nemlig sværere kår nu end tidligere, lader Leif Johansen forstå.

- Det er vanskeligere at være biavler nu end tidligere. Varroamiden er en snylter, der angriber honningbier, og som forvolder store vanskeligheder for biavlen, siden den spredte sig til Europa i 1980'erne fra Asien. Bierne bliver svagere, og vi kan ikke komme miden til livs, fortæller Leif Johansen og tilføjer:

- Hvis ikke man behandler bifamilien, så er familien død efter tre år - og derudover har bierne også sværere ved at modstå de gifte og pesticider, som findes i naturen. Så bliver de ramt dobbelt, mener han.

Derfor glæder han sig også over den stigende interesse for biavl.

- Vi skal hele tiden prøve noget nyt for at bevare bierne, og derfor er det også godt, at flere vil forsøge sig med biavl. Uden bier - ingen frugt og dermed ingenting, slår han fast.

Leif Johansen har selv i øjeblikket 23 bifamilier.

- Men jeg har skruet noget ned. I mine velmagtsdage havde jeg 60 familier, men jeg er jo også blevet ældre - og vil hellere videregive min viden om biavl og hjælpe andre i gang, så vi fortsat kan passe på moder jord, slår han fast.

Når de 13 kursister, der møder op hos Leif Johansen på tirsdag, har gennemført kurset, så har Leif Johansen gennem de seneste 10 år "uddannet" mere end 100 hobby-biavlere.

Flere vil ifølge Leif Johansen gerne være selvforsynende med honning. Foto: Claus Hansen
  • I øjeblikket består en enkelt bifamilie af mellem 10.000 og 15.000 bier, anslår Leif Johansen. Men midt i juli kan de være kommet op på 60.000 bier, hvis alt går vel. Foto: Claus Hansen
  • Det er hjemme i dette lokale, at Leif Johansen gennemfører kurset for kommende biavlere. Foto: Claus Hansen
  • Flere vil ifølge Leif Johansen gerne være selvforsynende med honning. Foto: Claus Hansen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd