Annonce
Lolland

Floating Power Plant indgår vigtig kontrakt

Dette computer-genererede billede viser Floating Power Plants flydende fundament, der udvinder bølgeenergi og har en vindmølle ovenpå. Foto: Illustration: Floating Power Plant

Lokal virksomhed får gennembrud med plan om flydende kraftværk, der skal testes i Nakskov og søsættes ved De Kanariske Øer.

BANDHOLM/NAKSKOV Den lokale virksomhed Floating Power Plant, der har hovedsæde i Bandholm og en produktionshal på havnen i Nakskov, har skrevet kontrakt om at opstille et testanlæg ved De Kanariske Øer, nordvest for Afrika.

Der bliver tale om et testanlæg, som bliver det første af sin art: et fuldskala-anlæg, som har en vindmølle, der står på en flydende platform på havet og også genererer strøm fra bølgeenergi. Elektriciteten skal leveres til De Kanariske Øers elnet med et undersøisk kabel.

Kontrakten har Floating Power Plant indgået med konsortiet Plocan - Plataforma Oceánica de Canarias - der giver Floating Power Plant lov til at være i området ud for De Kanariske Øer. Det område er valgt, fordi det er udlagt som en testzone og har dybt vand - og fordi det er muligt for Floating Power Plant at nyde godt af skattekreditter.

- Vi havde en aftale om, at vi måtte komme der. Nu kender vi datoerne og prisen, så nu kan vi begynde at allokere rigtig mange ressourcer til det. Det er supervigtigt for os, bemærker Anders Køhler, der er administrerende direktør i Floating Power Plant.

Direktør José Joaquín Hernández Brito fra Plocan (til venstre) og Chris McConville, der leder "Commercial and Operations" i Floating Plant underskrev for nylig en kontrakt, der sikrer beliggenheden for verdens første hybride multi-megawatt teknologi af kombineret vind- og bølgekraft. Foto: Floating Power Plant

Testes på Lolland

Det flydende kraftværk skal have en kapacitet på fem megawatt, og Anders Køhler forventer, at det kan komme i vandet i 2024. Men først skal det testes på Lolland.

Det skal ske i verdens største tørtest-anlæg i en hal på havnen i Nakskov, og Floating Power Plant har sammen med samarbejdspartnerne Fritz Schur Energy, Aalborg Universitet og SeaSystems modtaget tilsagn om 10,5 millioner kroner i støtte fra EUDP - det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram - til at bygge anlægget.

Anlægget vil Floating Power Plant begynde at bygge i februar/marts næste år, og når det står klar, skal det simulere, hvad det tonstunge flydende kraftværk vil blive udsat for på havet.

- Vi er næsten færdige med designet, og omkring sommerferien næste år vil der stå et meget stort aktiv, siger Anders Køhler og nævner, at Floating Power Plant tidligere - blandt andet sammen med energiselskabet Ørsted - har gennemført test af en prototype i vandet nord for Lolland.

- Men det første fuld-skala kommercielle system bliver det ved De Kanariske Øer, fastslår Anders Køhler og fortæller, at målet er at skabe et produkt, der kan eksporteres.

- Danmark er ikke et marked. Vi laver flydende vindkraft på mindst 55-60 meters dybt vand, der hvor det ikke kan lade sig gøre at opføre vindmøller på faste fundamenter, siger han.

Anders Køhler lægger ikke skjul på, at det har taget lang tid og krævet store investeringer at nå dertil, hvor Floating Power Plant er i dag:

- Når man laver ny teknologi til offshore, er det meget dyrt og tager lang tid, for ingen køber noget til 500 millioner kroner på baggrund af en Powerpoint-præsentation.

Floating Power Plant er grundlagt i 1995 af opfinderen Hans Marius Pedersen, der døde tidligere i denne måned.
Virksomheden har hovedsæde i Bandholm og afdelinger i Vallensbæk, Edinburgh i Skotland og De Kanariske Øer i Spanien.
Ejerkredsen består af knap 250 aktionærer, hvoraf en ikke ubetydelig del kommer fra Lolland-Falster. Virksomhedens arbejde er også støttet af blandt andre Loke - Lolland Energi Holding, der er ejet af Lolland Kommune.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fortsat drift sikret

Det seneste årsregnskab, som blev offentliggjort i marts, meldte da også om økonomiske udfordringer, om end den fortsatte drift var sikret - blandt andet ved at udskyde tilbagebetalingen af gæld til Lolland Kommunes selskab, Loke. Investorerne har også indskudt penge i både 2019 og 2020, men ikke desto mindre omtaler selskabets ledelse i regnskabet også muligheden af at få nye strategiske samarbejdspartnere eller ejere.

Men det går den rigtige vej, vurderer Anders Køhler, og Floating Power Plant er ved at nærme sig det punkt, hvor firmaet vil kunne begynde at tjene penge. Og det er ikke kun på grund af projektet ved De Kanariske Øer. Afdelingen i Edinburgh er nemlig også ved at udvikle flere lovende projekter, røber han.

  • Dette computer-genererede billede viser Floating Power Plants flydende fundament, der udvinder bølgeenergi og har en vindmølle ovenpå. Foto: Illustration: Floating Power Plant
  • Direktør José Joaquín Hernández Brito fra Plocan (til venstre) og Chris McConville, der leder "Commercial and Operations" i Floating Plant underskrev for nylig en kontrakt, der sikrer beliggenheden for verdens første hybride multi-megawatt teknologi af kombineret vind- og bølgekraft. Foto: Floating Power Plant
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket