cookie-og-privatlivspolitik
Laura Håkansson glæder sig til, at familien kan begynde deres nye tilværelse i præstegården og kirken i Stokkemarke.

2

Billeder

Laura Håkansson glæder sig til, at familien kan begynde deres nye tilværelse i præstegården og kirken i Stokkemarke.
Foto: Claus Hansen

Lolland

Første kvindelige præst i Stokkemarke

34-årige Laura Beske Håkansson flytter nu familien ind i præstegården i Stokkemarke.




10. juli 2019 kl. 14:36 Af Birgitta Andersen

Annonce

Mavens runding og den særlige glød er ikke til at tage fejl af - Stokkemarkes nye præst, 34-årige Laura Beske Håkansson, er i lykkelige omstændigheder, og ikke kun grundet sit nye kald i den midtlollandske by.

- Vi har en pige på 10 måneder og en pige på 8 år. Det her bliver også en pige, smiler hun roligt.

Laura har termin 3. november og går på barsel 1. oktober. Men inden da skal hun og familien falde til i de nye rammer på præstegården, der nu er blevet indflytningsklar efter lidt renovering, der har gjort den klar til børnefamilien.

Indtil nu har familien boet hos Lauras mor, der bor i Rødbyhavn. Og de to dværgpudler er i pension, til de kan indtage den smukke præstegårdshave, når ugen er omme.

Laura er dog allerede indsat i embedet. Det blev hun 30. juni ved en gudstjeneste i Stokkemarke Kirke.

- Jeg føler, at jeg er blevet taget imod utroligt positivt. Jeg tror på, at jeg vil trives her, siger hun.

Til indsættelsen blev Laura Beske Håkanssons navn føjet til den lange, glorværdige liste over Stokkemarkes præster. På listen på den bagerste kirkevæg kan man læse, at hun er den første kvindelige præst i sognet.

- Men det siger sig selv, når Peder (Riis Kistrup, red.) var så trofast i så mange år. Han kom hertil i 1982. Da var jeg end ikke født endnu. Men man kan se, at mange af præsterne her har været her rigtig længe. Det kan jeg godt lide. Det er fantastisk at være en del af sådan en historie nu, smiler hun.

Faktisk hedder Laura ikke Beske længere. Det er hendes pigenavn. Men det er også navnet på morens familie, der har sit udspring på Lolland.

- Så det er meget passende, at det er med her.

I påsken var Laura og familien på ferie hos Lauras mor i Rødbyhavn. Da blev stillingen i Stokkemarke slået op på Kirkeministeriets hjemmeside.

- Vi havde slet ikke talt om at flytte og skifte job. Men jeg var lige inde at kigge, og så faldt jeg over den. Så sagde jeg til min mand: "Der er så mange gudstjenester her i påsken, og vi tager rundt til så mange kirker. Skulle vi ikke tage til gudstjeneste i Stokkemarke?" fortæller Laura.

- Han sagde: "Du skal bare være klar over, at vi risikerer, at vi gerne vil have det". Men der skete jo ikke noget ved at tænke over det, griner Laura.

Hun ringede derfor til menighedsrådsformand Birthe Johansen, der gav en rundvisning langfredag, og det satte for alvor tankerne i gang.

- Så skulle vi til at tænke over det for alvor: Var vi klar til at tage så stort et spring? fortæller Laura, der på det tidspunkt havde været sognepræst i Skørping-Fræer sogne i Nordjylland siden 2014.

Konklusionen blev, at parret var klar til at tage springet. Den ældste datter er meldt ind i Steno Skolen efter sommerferien, og Lauras mand, der er uddannet elektriker og produktionsleder hos DSB, har sagt op for at finde nyt job her på Lolland.

- Over meget kort tid blev så mange ting klare for os og ledte os i denne retning. Der er så mange ting, man gør her i stiftet og i sognet, der er lige efter mit hjerte, siger Laura.

Stillingen som sognepræst ved Stokkemarke Kirke er blevet normeret til 60 procent. Menigheden er lille, og det frigør præstens tid til andet. Så Laura Beske Håkansson skal også være hjælpepræst i Maribo Domsogn i 40 procent af sin tid.

- Det har betydet meget for mig, at selv om det er en stilling på 60 procent i Stokkemarke, så er jeg her alligevel til et helt kirkeliv. Der er gudstjeneste hver søndag, og jeg vil kunne være her for menigheden. De vil ikke kunne mærke en forskel, fordi jeg af og til kører uden for sognegrænsen, siger Laura Beske Håkansson.

For Laura er netop højmessen om søndagen vital.

- Jeg ville virkelig unde alle at gå i kirke hver søndag. Det er sådan en vidunderlig ting i sit liv, som man ikke kan få andre steder. Alle er velkomne til højmessen, og alle er lige - lige meget hvad de laver, hvilken status eller hvor mange penge de har. Alle samles om én ting. Det, synes jeg, er meget værdifuldt.

Den unge præst har sin egen måde at prædike på. Menigheden i Stokkemarke eller domsognet i Maribo kommer ikke til at se Laura stå at bladre i et manuskript, som er den traditionelle tilgang.

- Hvis du ser mine talepapirer, er det det rene volapyk. Det er bare stikord. Jeg har været i fortællepraktik hos Flemming Kloster Poulsen (præst ved den danske kirke i London og forfatter, red.) og har øvet mig i at fortælle til specifikke målgrupper, forklarer Laura, der forbereder sin prædiken mundtligt.

- Jeg er så heldig, at jeg ved lige præcis, hvad jeg vil sige. På den måde holder jeg bedre kontakten og er fysisk i øjenhøjde med menigheden.

Prædikenen optager hun på diktafon, så hun altid kan høre og forholde sig til, hvad hun har sagt, hvis nogen i menigheden skulle bede om en uddybelse.

Efter sine første uger i Stokkemarke har Laura det rigtig godt med springet.

- Jeg kommer ud i et klassisk embede, samtidig med at det også er meget nyskabende. Og menigheden her virker gejstfulde og klar til tiden, der skal komme. Her er en god ballast og gode traditioner at bygge på.


- Kirken kan redde liv

At der ikke er mange på hendes egen alder på kirkebænkene, er Laura ikke så bekymret over.

- Cirka 10 procent af befolkningen går regelmæssigt i kirke. Og det har de altid gjort. Jeg tror, Grundtvig sagde, at kirkegang kun var for gamle mennesker, for yngre havde ikke tid til at gå i kirke. Man kan sige, at unge ikke er der i livet, hvor eftertanken, det at miste og tanken om det onde, der kan ramme en, fylder ret meget. Men der er nogle unge, der har brug for den mulighed for sjælesorg. Og her tror jeg, at kirken næsten kan redde liv. For man kan som ung være lige så plaget og fortvivlet, og i sin søgen efter kærlighed og mening med livet ende alle mulige steder, hvor det absolut ikke er at finde.

Laura Beske Håkansson er ikke imod, at kirken prøver at favne flere og udvikler sig med nye tiltag som online sjælesorg, morgenmesser, babysalmesang og skærtorsdagsspisninger, når blot højmessen om søndagen er, som den er.

- Der er i mine øjne ikke noget, man ikke kan gøre som præst - blot man forkynder evangeliet. Men højmessen skal ikke være målrettet en specifik gruppe. Den skal være for alle, slår hun fast.

Laura Beske Håkansson byder fra nu af alle velkommen til højmesse og træder op på skamlen i prædikestolen i Stokkemarke Kirke hver søndag klokken 10.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

AF: JOHN WENNERWALD

Guldregn 08. september 2019 kl. 17.37

AF: LARS STIG HANSEN

Marielyst torv – gener fra… 07. september 2019 kl. 21.59

Annonce