Bagermester: - Vi så en klar tendens til, at folk købte mange flere kager, da coronaen ramte sidste forår.
MARIBO Om det er coronaen, det grå vejr eller en pludselig opstået lækkersult, der gør det, vides ikke. Men danskerne er gået kage-amok. Især de syndige fastelavnsboller langes over disken i helt uhørt antal i landets bagerbutikker.
Flertallet af danske bagermestre melder om voldsomt stigende fastelavnsbollesalg. Og danskerne tager også billeder af bagværket, inden de sætter tænderne i cremen. På Instagram er der således allerede flere end 36.000 opslag under hashtagget #fastelavnsboller.
- Det er, som om at i 2021 vil danskerne bare have fastelavnsboller, siger formand for Bagere og Konditormestre i Danmark, John Jønsson.
Bagermester Marc Pabst i Maribo kan nikke genkendende til tendensen.
- Det er helt vildt, som vi sælger dem. Søndag lavede jeg flere end 200 fastelavnsboller. De var udsolgt klokken 14.45. Og det er altså på under fem timer. Det samme skete lørdag, fortæller bagermesteren, der også kan berette om et vanvittigt kransekagesalg omkring nytår.
Men "en rigtig fastelavnsbolle" kan skabe lige så stor diskussion som "en rigtig grønlangkål". Derfor forsøger bagermesteren at efterkomme alle smagsløg og generationspræferencer.
Der er flødefastelavnsbollerne, som efterhånden laves i et utal af smagsvarianter: karamel, hindbær, vanilje, rabarber, sveske ... Pabst har endog lavet en særlig VM-udgave, der sælges de dage, hvor Danmark er i kamp på håndboldbanen. Der er flag på toppen og naturligvis smag af jordbær med fløde.
Så er der fætterlavnsbollen, som nogle vil mene er en rigtig gammeldaws fastelavnsbolle. Det er en rigtig bolle med creme i. Og så er der wienerbrødsfastelavnsbollerne med syltetøj eller creme i midten og farvet glasur udenom.
- De to sidste vil børnene helst have. Og så har vi et ældre kundesegment, der er rigtig glade for dem, der er fyldt med sveske eller abrikos, fortæller Pabst.
Han har dog også nogle nyskabelser - som en fastelavnsbolle med sarah bernhard-creme og syltede appelsiner eller den svenske fastelavnsbolle, der hedder en Semla. Det er en kardemomme-bolle med marcipan i bunden samt fløde og mandler i.
- Vi har faktisk haft besøg af herboende svenskere, som bliver meget glade over, at vi har dem. Andre vil bare gerne prøve noget nyt, fortæller Pabst.
Fælles for dem alle er dog, at de bliver revet væk af kageglade lollikker, der nok ikke skal skele for meget til badevægten ... for med fire uger til fastelavn kan tallet godt bevæge sig mod hidtil usete højder.