Lokal forfatter er aktuel med sin tredje roman, som tager afsæt i 1600-tallets lokalhistorie.
NAKSKOV Søren Marquardt Frederiksen har skrevet en historisk roman om to lokale hekseprocesser: Sidsel Andersdatter fra Nakskov, der i 1639 blev dømt til bålet i Nakskov, og Anne Palle fra Nykøbing, der i 1693 blev Danmarks sidste heks til at brænde på bålet.
Romanen, der har titlen "Kongens sidste heks", er en skildring af de skrøbelige levevilkår og det i dag bizarre, besynderlige og svært forståelige tankesæt, der muliggjorde troen på hekse - og nytten af at brænde dem.
- Min roman er et forsøg på at prøve at forstå, fortæller Søren Marquardt Frederiksen ved spisebordet i sin villa i Jernbanegade i Nakskov.
Her har han boet i otte år, siden han flyttede tilbage til sin barndomsby for at skrive fiktion og udgive bøger efter 28 år i København, hvor han underviste på Københavns Universitet og arbejdede som kulturjournalist på blandt andet DR.
Romanen er hans femte i alt, og hans tredje i serien, som tager sit afsæt i 1600-tallets lokalhistorie, hvor den første var "Kongens By" fra 2016 og "Pestlægen" fra 2018. Lidt af persongalleriet går derfor igen, samtidig med at nye historiske personer selvfølgelig føjer sig til.
Som i sine foregående bøger har forfatteren været igennem en omfattende research, som denne gang både har indebåret oversættelse og læsning af retsdokumenter hentet digitalt på Rigsarkivet, historiske fagbøger og så selvfølgelig igen "Perlestikkerbogen", som takket være Nakskov-præsten Anders Perlestikker fyldige og faktiske optegnelser giver en omfattende viden om de mennesker, der levede i Nakskov i første halvdel af 1600-tallet. Sprogligt har forfatteren desuden hentet inspiration i "Lollandsk ordbog", som rummer gamle ord og udtryk.
- Men jeg har nok også som forfatter et både mundret og direkte, men også lidt gammelt sprog, fordi jeg står på et kulturelt og sprogligt sammensat ophav. Jeg er både formet af at være opvokset i en arbejderfamilie, min far var skibstømrer og min mor hjemmehjælper, og af min akademiske baggrund, hvor jeg som cand.mag. i litteraturvidenskab har læst rigtig meget skønlitteratur i ældre oversættelser, fortæller han.
Hans egen forklaring på, at det historiske er kommet til at fange ham, er enkel.
- Det er noget, der rammer gamle mænd, hvor man forsøger at fastholde det, der var.
-
Søren Marquardt Frederiksen har under arbejdet med romanen fået et retsdokument i renæssance gotisk håndskrift fra Kongens Retterting fra årstallet 1641 oversat af Danmarks bedste håndskriftsekspert, Ole Westermann. Han er også den eneste, der har været i stand til at tyde H.C. Andersen og Georg Brandes' vanskeligste manuskripter. Forfatteren fandt frem til ham efter først selv forgæves at have gjort forsøget og efter at have haft flere eksperter til at gøre forsøget. Stor var glæden, da det lykkedes. Oversættelsen af retsdokumentet betyder, at romanen for første gang kan afsløre, hvilken skæbne der overgik troldkvinden Sidsel Andersdatter, der i 1639 blev dømt til bålet af Nakskov byting, men ankede dommen til Konges Retterting, som afgav dom i 1641. Foto: Jan Knudsen -
Forfatteren samler på svenske træfigurer, nogle af dem op til 100 år gamle. De pryder både hylder og vindueskarme i arbejdsværelset i kælderen, hvor Sørens Marquardt Frederiksen endnu engang har vakt lokalhistorie til live i en roman. Foto: Jan Knudsen -
Romanen udkommer 1. december på Sydhavøernes lokale bogforlag Sydhav Forlag. Foto: Jan Knudsen
