Annonce
Lolland

Fuld fart på Trælastkompagniet

XL-Byg Nakskov Trælastkompagniet med Frederik Hjørne-Christensen i front har haft et meget travlt år. Foto: Jan Knudsen

En kombination af corona og udvidelser har givet travlhed.

NAKSKOV Det går stærkt hos XL-Byg på Rødbyvej. Selskabet bag - Trælastkompagniet Nakskov, Torben Christensen A/S - har netop aflagt årsregnskab for perioden fra 1. februar 2020 til 31. januar 2021, og indtjeningen er vokset. På bundlinjen står således et plus på 4,5 millioner kroner før skat mod et overskud på 1,6 millioner kroner året før.

Direktør og ejer Frederik Hjørne-Christensen glæder sig over tallene og vurderer, at coronaen har spillet en stor rolle. For når folk ikke kan bruge penge på rejser, bruger de dem på at forbedre deres boliger.

- Det er alle Danmarks byggemarkeder, der har travlt. Så det er sjovt at gå på arbejde, for der er noget at lave. Vi skal ikke brokke os! siger han.

Men faktisk tilskriver han kun coronaen halvdelen af æren for væksten.

- Den anden halvdel kommer af, at vi har gjort nogle ting, vi er lykkedes med, siger han og fremhæver to af de store.

XL-Byg Nakskov Trælastkompagniet har nemlig både lavet en drive in-afdeling i trælasten og udvidet køkkenafdelingen. Og sidstnævnte har haft travlt med at levere til både professionelle, boligforeninger og private.

- Det skyldes også en anden ting, som er glædeligt for vores område: Langt om længe stiger huspriserne her på Lolland, bemærker han.

Frederik Hjørne-Christensen vurderer nemlig, at de stigende priser får flere til at investere i at opgradere deres huse. Tidligere ville man have haft svært ved at få investeringen hjem igen, når man solgte, men nu kan et nyt køkken være med til at løfte salgsprisen.

- Det er meget positivt, siger han og tilføjer, at han ikke forventer, at bunden går ud af omsætningen, når danskerne en dag igen kan komme ud at rejse.

Der har nemlig også været et stort salg af sommerhuse.

- Og de skal vel også bruges, siger han og tilføjer, at det dog ikke kun er positivt, at der er så meget gang i byggeriet, som tilfældet er i øjeblikket.

- Vi har et overophedet marked, og det er uholdbart i længden, for vi har problemer med at få varer. Vi laver et tilbud, og når vi så laver en ordre på det, skal vi have fat på leverandøren igen for at se, om vi kan skaffe det. Det er hårdt, og vi har meget travlt - og det er lige voldsomt nok, når vi skal have fat i varerne.

Eksempelvis er det i øjeblikket nærmest umuligt at skaffe flamingo. Bestiller du i dag, kan du få leveret til september, og XL-Byg Nakskov Trælastkompagniet har derfor måttet finde en leverandør i Baltikum for at kunne imødekomme efterspørgslen. Og priserne på træ er steget 30 procent, nævner han og tilføjer, at priserne dog har ligget stillet i 10 år.

Men udfordringerne til trods går det altså godt for XL-Byg Nakskov Trælastkompagniet, og måske kan der være flere nye tiltag på vej i stil med de førnævnte udvidelser.

- Vi prøver hele tiden at gøre det bedre og ser, hvor vi kan udvide. Hvilke markeder har vi ikke fat i? nævner Frederik Hjørne-Christensen, der dog ikke ønsker at sige noget om, hvad der kan være på vej.

  • XL-Byg Nakskov Trælastkompagniet med Frederik Hjørne-Christensen i front har haft et meget travlt år. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem