Går kun sammen med andre

HALSTED Patrick Cakirli går aldrig alene.

Det er hele grundidéen bag konceptet "March mod ensomhed", som den 28-årige københavner i disse dage er i færd med at gennemføre for tredje år i træk.

550 kilometer til fods gennem Danmark, hvor han altid skal have følgeskab på sin tur, der er arrangeret gennem Folkebevægelsen mod Ensomhed, som flere end 80 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder står bag.

Men initiativet kommer fra Patrick.

Han er opvokset på tre børnehjem og i en plejefamilie og har selv haft ensomhed meget tæt inde på livet. I 2016 var han ved at gå til af ensomhed og sendte en appel ud på det sociale medie Jodel. 17 mennesker henvendte sig efter Patricks appel, og det udviklede sig til marchen mod ensomhed.

Onsdag morgen klokken lidt over ni startede han etape 10 af sin march 2019 fra Halstedhus Efterskole, hvor han havde overnattet på en god tyk luftmadras.

- Jeg har sovet mange forskellige steder. På trægulve og på to sammensatte Fatboys på en efterskole. Det var interessant, forklarer Patrick Cakirli diplomatisk, mens han er ved at pakke sine ting sammen til turen.

Han har sovepose, vand og skiftetøj i en lille klapvogn. Forsynet med solceller, som han forsikrer sagtens kan klare hans behov for at oplade mobiltelefonen. Den bruger han hele tiden til at livestreame sin vandretur gennem Danmark.

Planlægningen af turen tager længere tid end selve vandringen.

- Siden starten af december har jeg siddet i Ældre Sagens Hus på Islands Brygge og planlagt turen. Jeg tror, overnatningen i Maribo var den sidste, jeg fik i hus, fortæller han.

I Maribo overnattede Patrick i Sankt Birgitta Kloster. Ved Nakskov var det på Halstedhus Efterskole, og 45 elever fulgte ham videre.

- Og om aftenen havde vi det rigtigt hyggeligt. Patrick så drengene spille fodbold, og vi spiste mormorkage. Siden fortalte han sin historie i spisesalen, og man kunne høre på den manglende snak, at eleverne lyttede efter.

Det fortæller Lene Sonnenborg, der er efterskolelærer, og som selv gik med på en del af gårdsdagens etape.

- Egentlig er det lidt skørt, det jeg gør. Når man selv er psykisk sårbar så at kaste sig ud i det her, siger Patrick Cakirli, der dog er blevet bedre gennem årene til at tackle både journalister og kilometer.