Annonce
Lolland

Ganske få dagtilbud oplyser forældre om tilsyn

På tegningen ses de faktorer, som vuggestuerne og børnehaverne bliver vurderet på i Lolland Kommune. Foto: Rikke Folm Berg

Kun et fåtal af dagtilbuddene i Lolland Kommune giver forældrene et indblik i kvaliteten af deres barns vuggestue eller børnehave

LOLLAND En rundringning til kommunens i alt 14 dagtilbud i distrikt øst og vest tegner et billede af, at kun ganske få vuggestuer og børnehaver oplyser forældrene om de såkaldte KIDS-vurderinger. Det vil sige de tilsyn, som kommunen laver af institutionerne på uanmeldte besøg af fem timers varighed, hvor den pædagogiske kvalitet i de fysiske rammer, relationer samt leg og aktivitet bliver vurderet.

Kun ét af de adspurgte dagtilbud har gjort en indsats for at informere forældrene bredt. Det drejer sig om Børnehuset Skovsgårdsvej i Nakskov.

- Vi har lagt KIDS-vurderingen frem for forældrerådet, og vi har lagt den på BørneIntra, siger leder af Børnehaven Skovsgårdsvej Michael Topp-Jakobsen.

Børnehaven Tryllefløjten i Søllested har gjort forældrene opmærksomme på, at KIDS-vurderingen findes.

- Vi har orienteret forældrerådet, og vi har orienteret forældrene omeksistensen af KIDS-vurderingen på BørneIntra, men vi har ikke lagt den på BørneIntra, siger leder af Børnehaven Tryllefløjten Pia Jonna Mortensen.

I Stjernehuset i Horslunde og i Mælkebøtten i Nakskov har KIDS-vurderingen kun været vendt med forældrerepræsentanter.

- Vi har drøftet KIDS-vurderingen med vores kontaktråd, siger leder af Mælkebøtten Pernille Petersen.

Det er dog hendes umiddelbare indtryk, at forældrene ikke er synderligt interesserede i KIDS-vurderingerne.

- Vi vil gerne være åbne, hvis nogen spørger. Men ingen viser interesse, siger hun.

Men forældrene kan vel kun spørge, hvis de ved, at vurderingerne findes?

- Jo, men det tænker jeg, at man ved som forælder, siger Pernille Petersen.

Til intern brug

Det vil sige, at bortset fra Børnehuset Skovsgårdsvej fremlægger ingen af de adspurgte vuggestuer og børnehaver i Lolland Kommune KIDS-vurderingerne bredt for forældregruppen. Det vil sige på opslagstavlen, på BørneIntra eller på fælles forældremøder. Børnehaven Tryllefløjten orienterer blot bredt om eksistensen af tilsynet. Stjernehuset og Mælkebøtten orienterer kun forældrerepræsentanter. Syv af dagtilbuddene melder, at KIDS-vurderingerne udelukkende anvendes til internt brug.

- Vi betragter KIDS-vurderingerne som et arbejdsredskab for personalet, siger leder af Myretuen i Holeby Jesper Lund.

Alle understreger, at de bruger KIDS-vurderingerne til at udvikle og forbedre. Flere giver udtryk for, at de blot ikke har tænkt tanken, at de kunne være tiltænkt andre end personalet.

- Det er ikke, fordi KIDS-vurderingerne er hemmelige. Vi har nok bare ikke tænkt på at lægge dem frem. Men jeg synes, at det ville være en god idé. Vi har ikke noget at skjule, siger leder af Idrætsbørnehaven Gaia i Nakskov Gitte Kamper Månsson.

Hun fortæller, at de i institutionen, på bagkant af dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden" på TV 2, har snakket om, at de altid skal kunne stå inde for det, de gør.

- Vi skal altid kunne tåle et skjult kamera, siger Gitte Kamper Månsson.

I tre dagtilbud var lederen ikke at træffe.

Manglende retningslinjer i Lolland Kommune betyder, at det er op til det enkelte dagtilbud at beslutte, om de såkaldte KIDS-vurderinger skal gøres let tilgængelige for forældrene på BørneIntra, opslagstavlen eller til fælles forældremøder. Det betyder, at forældre risikerer at blive holdt uvidende om kvaliteten af deres barns dagtilbud.

  • På tegningen ses de faktorer, som vuggestuerne og børnehaverne bliver vurderet på i Lolland Kommune. Foto: Rikke Folm Berg
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene