cookie-og-privatlivspolitik
Strøm fra vindmøller kan bruges til elektrolyse og metanisering og dermed aflaste de underdimensionerede elforbindelser på Lolland-Falster, argumenterer Ren Energi Lolland.
Strøm fra vindmøller kan bruges til elektrolyse og metanisering og dermed aflaste de underdimensionerede elforbindelser på Lolland-Falster, argumenterer Ren Energi Lolland.
Foto: Jan Knudsen

Lolland

Gas kan aflaste elkablerne

Ren Energi Lollands formandskab slår et nyt slag for gasledningen.




04. december 2020 kl. 06:00 Af David Arnholm

Annonce

LOLLAND Klimaministerens afgørelse om den foreslåede gasledning til Lolland-Falster nærmer sig efter sigende. Men i et læserbrev sendt til fagtidsskriftet Ingeniøren kritiserer Ren Energi Lollands formand, Holger Schou Rasmussen (S), og næstformand, Leo Larsen, den samfundsøkonomiske beregning, der vil ligge til grund for beslutningen.

Beregningen tager nemlig ikke højde for mange af de positive afledte effekter, som en sådan gasledning vil have, mener de to. Med henvisning til beregninger fra Roskilde Universitet fastslår de således, at biogassens klimaeeffekt er 2,4 gange større end den effekt, de samfundsøkonomiske beegninger ser på.

"Når biogasanlægget er etableret, giver det et stort bidrag til at reducere landbrugets klimabelastning, fordi det opsamler metan, som ellers ville være blevet frigivet på markerne eller fra gylletankene, når halm nedmuldes og gylle opbevares og spredes", skriver de to og tilføjer, at Lolland-Falster derfor er et potentielt vigtigt "indvindingsområde" for fremtidens gasnet.

I læserbrevet forklarer Holger Schou Rasmussen og Leo Larsen, at el- og gasnettet kan kobles sammen via elektrolyse, der med vindmøllestrøm opdeler vand i brint og ilt. Brinten kan derefter blæses ind i en biogasreaktor, hvorved gasmængden øges med mere end 50 procent, og vindmøllestrømmen lagres i gassen.

Og den proces har endnu en fordel, påpeger de:

"For at dette metaniseringsanlæg skal være rentabelt, er det nødvendigt, at det kører hele tiden. Der produceres altså en konstant mængde brint og deraf biogas. Når der bruges mere el til metanisering, skal der ikke slukkes for møllerne, så tit som det sker i dag, og de underdimensionerede elforbindelser mellem Lolland-Falster og Sjælland eller Tyskland aflastes."

Men det forudsætter altså, at gasledningen etableres, pointerer de:

"Er et biogasanlæg ikke koblet op på en gasledning, vil disse effekter ikke kunne udnyttes uden en stor investering i et anlæg til produktion af flydende gas samt oplagring af det. En investering, der vil gøre økonomien i etableringen i biogasanlægget risikabel og sandsynligvis medføre, at anlæggene slet ikke bliver en realitet."



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce