Her bliver de bare lidt længere

NØRREBALLE Nye tal fra Boliga.dk viser, at danskerne i gennemsnit ejer deres hus i 11,6 år, inden de rykker teltpælene op igen.

Men Nørreballe er ikke præget af den udlængsel. Her ejer folk deres huse i gennemsnitligt 14,5 år, og det er danmarksrekord. Nørreballe er den by i Danmark, hvor folk bliver boende i længst tid.

Det kan formand Flemming Albrektsen og næstformand Birthe Knudsen fra Nørreballes bylav godt forstå. De er begge "indfødte" nørreballeboere, og ingen af dem har planer om at flytte fra den lille idyl foreløbigt. Forklaringen er enkel:

- Jah, her er bare rart at være.

Der er ikke mange "Til salg"-skilte i byen.

- Det er ikke svært at komme af med sit hus. Så det er ikke derfor, vi bliver her, siger Birthe.

Både hun og Flemming har registreret, at der de seneste år er flyttet mange unge familier til byen, som stadig har børnehave og skole for de små.

- Mange af dem, som er vokset op i byen, vender tilbage nu, siger Flemming.

Nørreballe er præget af, at den trafikerede Rute 9 går gennem byen. Men det har, ifølge Flemming, ført liv til byen. Mens andre småbyer langsomt er lukket, har Nørreballe stadig en købmand, flere bilforhandlere, frisør, massører og andre erhverv.

- Jeg kan simpelthen ikke komme på, hvad vi kører ud af byen for. Vi har det hele lige her, smiler Birthe.

- Vi har også naturen lige uden for døren. På få hundrede skridt er du ovre i præstegårdsskoven, hvor der er små stier at gå ad. Og så ligger vi jo alligevel tæt på motorvejen. Det er også en fordel, siger Flemming.

Byen er også kendt for et godt sammenhold og mange foreninger, som både unge og gamle engagerer sig i. Der er store loppemarkeder i Østoftehallen, fællesspisninger i forsamlingshuset, og nu er der også kommet en revy. De store foreninger ØGIF og ØHH samler mange i og omkring hallen, og alle foreningerne er samlet i bylavet.

- Vi har et ungt par med tre små børn, der er flyttet til for nylig. Da folk hørte, de skulle bo i Nørreballe, sagde alle "Hvor er I heldige! Der sker simpelthen så meget der". Men coronaen har lagt os en smule ned. Så nu skal vi have gang i det hele igen og genstartet de frivillige, siger Birthe, der også er formand for ØGIF, mens Flemming også er formand for forsamlingshus og menighedsråd.

- Ja, jeg kan jo ikke holde min kæft, og det kan hende her heller ikke. Derfor står vi der, hvor vi står, smiler han og puffer til Birthe.

- Faktisk er der mange af de unge, som er aktive i gymnastikforeningen, hallen og mange andre steder. De skal have æren for, at vi har så aktiv en by. Vi andre prøver at følge med, så godt vi kan, forklarer Flemming.

Men skyerne kan godt true ude i horisonten. En ny omfartsvej er planlagt, og den skal måske lede trafikken uden om Nørreballe.

- Så kan vi da godt blive urolige for vores købmand. Man taler om, at trafikken forsinkes, når den skal gennem Nørreballe, men det drejer sig jo ikke om mange sekunder. Jeg bor på Vestre Landevej, og jeg er ikke ked af trafikken. Der er ingen her i byen, som siger: "Lad os nu få lukket den vej. Den er vi trætte af", siger Flemming.

Tallene taler da også sit tydelige sprog. Folk er glade for at bo i byen på trods af trafikken ... spørgsmålet er så bare, hvad byen egentlig hedder.

Sognet hedder Østofte Sogn. Det hedder også Østofte Forsamlingshus og Østofte Skole ... men købmanden ligger i Nørreballe, og postnummeret hedder Nørreballe. De to indfødte indrømmer, at det er forvirrende ... også for dem selv.

- Mange spørger: "Hvad er Østofte, og hvad er Nørreballe?". Man kunne måske godt vælge ét af navnene, men hvilket? spørger Flemming.

Om det er Østofte, Nørreballe ... eller Østofte-Nørreballe, er beboerne glade for deres lille plet på Danmarkskortet. Og mange af dem har det som Birthe og Flemming: De kunne ikke drømme om at flytte.