Annonce
Lolland

Himmelmesteren får særudstilling

Himmelmesteren fra Sandby gik ofte i en lang frakke, dekoreret med måner og stjerner og med en speciel hat på hovedet. Foto: Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiver

Museum Lolland-Falster og Nakskov Lokalhistoriske Arkiv efterlyser fortællinger og ting, som har tilhørt Himmelmesteren fra Sandby.

PEDERSTRUP Ved du noget om Himmelmesteren fra Sandby?

Det spørger Museum Lolland-Falster og Nakskov Lokalhistoriske Arkiv om, for til sommer præsenterer Museum Lolland-Falster og Nakskov Lokalhistoriske Arkiv en særudstilling om Hans August Larsen, der i mellemkrigsårene var kendt som Himmelmesteren fra Sandby.

I den forbindelse efterlyser museumsinspektør Lene Tønder Buur og Heidi Pfeffer fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv fortællinger om Hans August Larsens liv.

Til udstillingen er museumsfolkene på jagt efter mere viden, gode historier, fotos, arkivalier og genstande, der har forbindelse til Himmelmesteren, og som kan kaste mere lys over hans liv, fra han kom hjem fra USA i 1920 og frem til hans død i 1943.

Så ligger du inde med fotos, tegninger og breve? Er du i besiddelse af en af de knive, han levede af at slibe, eller en af de maskiner, han reparerede, eller noget helt andet, som du vil donere eller udlåne til udstillingen, så hører de meget gerne fra dig.

Udstillingen om Himmelmesteren, Hans August Larsen, åbner 10. juni på Reventlow-Museet Pederstrup. Museumsinspektør Louise Sebro fortæller, at en lille fløj i kælderen skal indrettes som Himmelmesterens rum på fattiggården i Sandby - og at udstillingen formentlig skal stå på Pederstrup i et par år.

På museet arbejder man for en ny museumsbygning på havnen i Nykøbing, hvor Himmelmesteren bliver én af 101 fortællinger om Lolland-Falster.

- Men vi kan simpelthen ikke vente med at fortælle om ham, siger Louise Sebro.

Hans August Larsen, kaldet Himmelmesteren, blev født i 1867 på husmandsstedet på Lindelsevej 28 i Lindelse. Han var ude at sejle som ufaglært skibstømrer og sejlede syd om Kap Horn og når til Ostindien, inden han vender hjem.

Derefter arbejder den fingersnilde mand i Tyskland, inden han i 1891 køber billet fra Bremen til New York og følger i sin mor og søskendes fodspor og udvandrer til Amerika. Det blev til 29 år i Amerika og Canada, hvor han hele tiden stødte på problemer.

Han bliver også indlagt på sindssygehospital, fordi han har erklæret, at en stor verdenskrig vil bryde ud i 1916. Han flygter fra hospitalet og kommer i 1920 til sit hjemsogn, Sandby, med stort set kun sin violin som eneste ejendel.

Der anvises han bolig i den forhenværende fattiggård i alderdomshjemmet i Sandby og bygger sine Himmelmaskiner. Han mener selv, at han var Guds udvalgte frelser her på jorden. Han lider af forfølgelsesvanvid, har drømmesyn og mareridt og flytter i 1935 på Maribo Amts Arbejds- og Dåreanstalt i Sakskøbing, hvor han dør i 1943.

En af Hans August Larsens himmelmaskiner har været bevaret på Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiver og blev i forbindelse med lukningen i juni og sammenlægning med arkivet i Nakskov flyttet til museet.

Historien om Himmelmesteren er en historie om en mand fra små kår, der i slutningen af 1800-tallet udvandrer og søger lykken i USA og Canada. Det er historien om en opfinder med interesse for det himmelske og forbindelser til det åndelige, og det er fortællingen om en mand, der levede med psykisk sygdom. Men det er også en historie om en tid, hvor fattigdom og psykisk sygdom kunne betyde tabte rettigheder og begrænset frihed.

- Selv om det er mange år siden, at Hans August Larsen døde, håber vi stadig, at folk på Lolland husker ham og kan hjælpe os med mere viden om Himmelmesterens liv, siger museumsinspektør Lene Tønder Buur fra Museum Lolland-Falster.

Man kan kontakte Lene Tønder Buur, ltb@museumlollandfalster.dk, eller Heidi Pfeffer, hepf@lolland.dk, hvis man har bidrag til udstillingen.

På Nakskov Lokalhistoriske Arkivs facebookside kan man også se en lille film, hvor Himmelmesteren kommer cyklende.

Museum Lolland-Falster har ophøjet Himmelmesteren fra Sandbys himmelmaskine til museumsgenstand, i forbindelse med at Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv blev flyttet til Nakskov. Lene T. Buur beundrede i juni nyerhvervelsen og overvågede flytningen og glæder sig nu til at fortælle de mange historier om manden bag. Foto: Jan Knudsen
  • Himmelmesteren fra Sandby gik ofte i en lang frakke, dekoreret med måner og stjerner og med en speciel hat på hovedet. Foto: Ravnsborg Lokalhistoriske Arkiver
  • Museum Lolland-Falster har ophøjet Himmelmesteren fra Sandbys himmelmaskine til museumsgenstand, i forbindelse med at Ravnsborg lokalhistoriske Arkiv blev flyttet til Nakskov. Lene T. Buur beundrede i juni nyerhvervelsen og overvågede flytningen og glæder sig nu til at fortælle de mange historier om manden bag. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster