Annonce
Lolland

Historisk aften: Nu er højskolen stiftet

Lollands Højskole får hjemme i smukke omgivelser i Søllested. Fra bestyrelsen deltog (fra venstre): Benny Esmann, Thomas Fabienke, Kirsten Sydendal, Lene Hatt og Tomoko Nielsen. Dirigent var advokat Lars Stuckert. Foto: David Arnholm

På en stiftende generalforsamling onsdag aften var der opbakning til vedtægter for Lollands Højskole.

SØLLESTED Der blev skrevet historie og skålet i boblevand på den gamle højskole i Søllested i aftes. Her mødtes en lille sluttet flok nemlig og holdt stiftende generalforsamling i Lollands Højskole.

Dermed har den kommende højskole nu fået en forening med en bestyrelse og et sæt vedtægter, og så er vejen banet for, at højskolen kan få et cvr-nummer, åbne en bankkonto og få en formel, ministeriel godkendelse, så der kan ansættes en forstander.

At generalforsamlingen blev holdt i de store bygninger på Højskolevej i Søllested var selvfølgelig ikke tilfældigt. For som det slås fast i vedtægternes paragraf et, er det her, højskolen har adresse.

En ny madverden

Men inden vedtægterne kunne vedtages, bød Lene Hatt velkommen - også til dem, der deltog via internet. Hun er formand for en anden forening, nemlig den, der hedder "Højskoleprojekt Lolland-Falster", og har haft til arbejde at få højskolen op at stå.

Og hun ridsede op, hvordan det arbejde har været undervejs i fem års tid og altså nu er ved at krones - ikke mindst fordi det efter lang tids søgen lykkedes at få fingre i højskolebygningerne i Søllested. Her er det håbet, at højskolen kan åbne om et års tid, og skolens vision og mission er klar.

- Vores vision er - som det også fremgår af forslag til vedtægter - en verden, hvor maden bringer os sammen i mangfoldige og nysgerrige fællesskaber. Hvor indsigt i madens vej fra hav, kyst og jord til bord skaber forandring, almen dannelse og velsmag for alle. En madens verden i balance, der rummer en ny fortælling om mod, glæde og livskraft for menneske og samfund, sagde Lene Hatt og fortsatte:

- Lolland Højskoles mission er at udfolde en ny madverden sammen med lokalområdet på Lolland-Falster. Vores kursister vil få praktisk erfaring med at frembringe råvarer fra hav, kyst og jord og omsætte dem til nydelsesfuld, sund og nærende mad.

Men højskolen skal meget mere end det. Den skal for eksempel "Fremelske handlekraft og frihed, så kursisterne møder verden som modige mennesker, der kan skabe det liv, de ønsker for sig selv - i fællesskaber og for vores samfund."

På generalforsamlingen i aftes blev der valgt en bestyrelse for Lollands Højskole.
Tre blev valgt for to år: Lene Hatt, Benny Esmann og Kirsten Sydendal.
Fire blev valgt for et år: Sidsel Ejrnæs, Jette Steensen, Tomoko Nielsen og Frederik Lüttichau.
Bestyrelsen kan også udpege to medlemmer udefra og har peget på: Iben Krog, der er direktør i Tænketanken Frej, og Rikke Pape Thomsen, som er manager in food science & innovation ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fire hovedfag

For at nå målet er det planen at bygge højskolen op omkring fire hovedfag, der sandsynligvis vil blive:

o Landbrugsproduktion

o Forædling og kokkekunst

o Mikrobernes og molekylernes kraft

o Madens og menneskets sammenhængskraft

Derudover vil der - selvfølgelig, fristes man til at sige - blive morgensamlinger, foredrag, sang, rengøring, fysisk aktivitet og værksteder og en række fællesfag som naturvidenskabens historie, biologi, fysik og kemi, socialvidenskabens muligheder, metode, etnografi, madlavning, selvforsyning, landbrug og måske også dyrehold.

Selvom der altså formentlig går et års tid endnu, før skolen kan åbne, har flere allerede vist interesse for at blive ansat som lærere. Men før det er tid til ansættelser, skal økonomien og ministeriets godkendelse på plads.

Tidligere havde højskoleprojektet Nikolaj Frost som projektleder. Han er fortsat tilknyttet, men stoppede som projektleder i slutningen af oktober. I stedet bliver Kirsten Sydendal betalt for at arbejde seks timer om ugen med projektet, ligesom en projektgruppe er nedsat og har haft mange diskussioner om højskolens målgruppe, værdi, indhold og navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lolland i navnet

Sidsnævnte er altså endt med "Lollands Højskole" og ikke "Madens Internationale Højskole", som ellers har været arbejdstitlen. Det er der flere grunde til. En er, at ordet "international" måske kunne skræmme nogle væk, hvis de er bange for ikke at kunne tale andet end dansk. En anden, at initiativtagerne gerne ville have Lolland med i navnet.

Men højskolen skal altså stadig være international og arbejde med mad, og det vil blive afspejlet i en undertitel, der ikke helt er faldet på plads endnu. Også på den front er der lidt at arbejde med ...

  • Lollands Højskole får hjemme i smukke omgivelser i Søllested. Fra bestyrelsen deltog (fra venstre): Benny Esmann, Thomas Fabienke, Kirsten Sydendal, Lene Hatt og Tomoko Nielsen. Dirigent var advokat Lars Stuckert. Foto: David Arnholm
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum