Ulla Kaxe er hjemsendt fra Scandlines. Hun synes, at det føles mærkeligt ikke at skulle på arbejde.
RØDBYHAVN 65-årige Ulla Kaxe havde tirsdag 17. marts sidste arbejdsdag med at servere, lave mad, rydde af og vaske op på færgerne hos Scandlines - i hvert fald i en periode.
Men det vidste hun ikke, da hun gik hjem.
Ifølge vagtplanen ventede blot et par fridage, indtil hun fredag 20. marts var vagtsat igen. Men torsdag 19. marts fik hun pludselig en mail fra Scandlines med besked om, at hun ikke var sat på vagtplanen for den næstkommende periode. Hun var hjemsendt. Sammen med 130 øvrige kollegaer i supermarkeder, "parfumen" og cafeterier på færgerne.
- Det var jo ikke så godt, tænkte jeg. For jeg vidste ikke hvordan og hvorledes, om man fik løn eller sådan, så jeg var ikke helt tryg ved det, fortæller Ulla Kaxe.
Scandlines' tjenestefordeler ringede dernæst Ulla op. Han kunne fortælle hende, at hun selv skulle bidrage med fem dages ferie, og at hun ville få fuld løn for resten.
- Det var jeg glad for at høre, fortæller hun.
Og det med de fem dages ferie passede fint med, at hun alligevel stod for at skulle holde noget ferie, blot lidt senere, end det nu blev.
Hjulpet af aftale
Ulla Kaxe blev dermed en af de lønmodtagere, som under den igangværende coronakrise er hjulpet af den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik 14. marts om midlertidig lønkompensation for fyringstruede lønmodtagere. Det er endnu ikke opgjort, hvor mange lønmodtagere der på nuværende tidspunkt bliver hjulpet af trepartsaftalen, men en opgørelse fra Erhvervsministeriet er på vej i næste uge, oplyser presseinformationen i Beskæftigelsesministeriet.
Aftalen gælder for lønmodtagere i private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af covid-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte. I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kroner pr. måned.
Aftalen gælder fra 9. marts til 9. juni, og netop 9. juni er også slutdatoen for Ullas hjemsendelse. Indtil da står hun til rådighed for at blive kaldt ind med 24 timers varsel, skulle det blive nødvendigt.
Savner "Overfarten"
Ulla Kaxe blev dog ikke fuldstændig overrasket over hjemsendelsen. Hun var allerede blevet flyttet lidt rundt på i de sidste vagter, og efter landets grænser lukkede 14. marts, blev der temmelig affolket på færgerne.
- Der var næsten ikke nogen at sejle med, kun de chauffører der, fortæller hun.
Nu prøver hun at betragte hjemsendelsen som en form for ferie.
- Jeg har en stor have, så kan jeg få ordnet den, fortæller hun.
Men allerede efter halvanden uge væk fra hverdagen med arbejde og kollegaer er tiden begyndt at falde hende lang. Ikke mindst fordi det sted, hun plejer at gå hen for at mødes med venner, også er lukket ned.
- Jeg plejer jo at gå en tur på min gamle bodega, Overfarten, fortæller hun.
En bodega, hun har et særligt forhold til, fordi hun arbejdede på den i 17 år og i de sidste 10 af de år var indehaver, indtil hun for 17 år siden solgte den og fik arbejde på færgerne.
En mærkelig tid
Ulla Kaxe går en lang tur hver dag, men også det føles lidt mærkeligt i denne corona-tid.
- Hvis man møder nogen, så holder man selv afstand, og de holder afstand. Kun hvis det er nogle, man kender rigtig godt, stopper man op og snakker. Det er en mærkelig tid, siger hun.
Heldigvis har hun sin datter, svigersøn og tre børnebørn boede lige overfor sig, og en søn boende tæt på.
- Så kan jeg da besøge dem, siger hun.
Hun undlader at tænke på fremtidsudsigterne.
- Det har jeg ikke overskud til, siger hun.
Hun håber, at færgerne sejler igen inden eller senest 9. juni, og at hun bliver ved med at have en job, når perioden med hjemsendelse med løn udløber.
- Hvis jeg pludselig ikke længere har et job, så kunne jeg vælge at gå på efterløn, men det vil jeg helst ikke. Jeg skal ud at lave noget, for jeg er vant til at arbejde.