Byrådsmedlem Henning A. Rasmussen har kritiseret udbyttet af samarbejdsaftalen med Hofor.
LOLLAND Byrådsmedlem i Lolland Kommune Henning A. Rasmussen (Din Stemme) rejste i en artikel i Folketidende, bragt 22. august, kritik af Lolland Kommunes samarbejde med Hofor, som han mener udelukkende kommer Hofor og udvalgte lodsejere til gode, mens lokalbefolkningen på Lolland får alle ulemperne i forbindelse med opstillingen af vindmølleanlæg.
Folketidende spurgte derfor: Har Hofor en kommentar til hans kritik? Samtidig efterspurgte Folketidende et interview med bestyrelsesformanden i Hofor, Leo Larsen, så han kunne sætte ord på, hvad han mener, Lolland Kommune får ud af samarbejdsaftalen, og vice versa.
Svaret kom seks dage senere på mail fra pressechef Astrid Skotte i Hofor. Her gav hun et mail-svar på kritikken, afviste forespørgslen på interview, og sendte et citat fra bestyrelsesformanden:
"Hofor stiller vindmøller op flere steder i Danmark. Også i København, hvor vi ejer 16 møller, der alle står tæt ved centrum. Men i byen er pladsen trang, derfor kan vi kun stille en del af vores møller op indenfor kommunegrænsen. Byerne har typisk de store kraftværker og industrier, mens landområdet har landbruget og møllerne.
Vi stiller møller op ude i landet på lige fod med andre virksomheder som European Energy, Vattenfall, Eurowind og mange andre.
Som stort kommunalt ejet forsyningsselskab har Hofor et ansvar for at deltage i den grønne energiomstilling samt hjælpe med, at de danske mål for CO2-reduktion og VE-udbygning nås. Den grønne strøm fra de møller, vi opstiller, kommer ud i vores fælles elnet og kommer alle danskere til gode.
Udover kompensation til lodsejerne, som ofte bor tæt på møllerne, kan jeg faktuelt og konkret om fordelene for Lolland blandt andet oplyse, at Hofor har rejst 22 vindmøller på Lolland. Disse møller ejes ikke kun af Hofor, men også af mange borgere i Lolland Kommune, der har købt andele i møllerne.
Der er i dag etableret fire vindmøllelag knyttet til Hofors vindmøller på Lolland, hvor de lokale andelshavere er organiseret. Andelshaverne modtager løbende det økonomiske overskud ved strømproduktionen.
Lolland Kommune har gennem den statslige Grønne Fond modtaget cirka 6,5 millioner kroner i forbindelse med de vindmøller, Hofor har rejst. Fonden er dog nu nedlagt. En række lokale virksomheder har bidraget til etablering af vindmøllerne. Det drejer sig blandt andet om anlæg af fundamenter og etablering af køreveje. Vi bruger så vidt muligt lokale firmaer og arbejdskraft i forbindelse med etableringen".
Bestyrelsesformanden Leo Larsen gav følgende citat:
"Hofor bygger vindmøller for at producere grøn strøm til det fælles el-net og bidrage til landets klimamål. Det er en stor, yderst vanskelig og yderst vigtig opgave at løse klimakrisen, og vi må alle trække i arbejdstøjet, hvis det skal lykkes.
Som stort offentligt ejet forsyningsselskab har Hofor en særlig forpligtelse til at deltage i den grønne energiomstilling samt hjælpe med at nå de danske mål for CO2-reduktion. Vindenergi er her et vigtigt element, og vi rejser derfor møller både i København, på Lolland og andre steder i landet.
I København, hvor vi også har ganske mange møller, bygger vi desuden et stort nyt kraftværk, som betyder, at vi ikke længere behøver at bruge de forurenende kul. Vi arbejder desuden - ligesom Lolland - med nye vedvarende energiformer som for eksempel geotermi, store varmepumper og energilagring.
Jeg tror på, at den konsekvente satsning på grøn energi kan give nye vækst- og udviklingsmuligheder for blandt andet Lolland, som allerede huser den store vindmøllefabrik Vestas. Og jeg er glad for, at samarbejdsaftalen med Lolland netop er blevet forlænget med tre år. Grøn omstilling er en investering for fremtiden, og det er her, vækstmulighederne ligger på den lange bane."