cookie-og-privatlivspolitik
Holger Schou Rasmussen (til højre) drøftede skolelukninger med blandt andre (fra venstre): Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever, Tine Agenskov, der er medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening, samt Rasmus Holme, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds.
Holger Schou Rasmussen (til højre) drøftede skolelukninger med blandt andre (fra venstre): Thea Enevoldsen, der er formand for Danske Skoleelever, Tine Agenskov, der er medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Lærerforening, samt Rasmus Holme, der er formand for Lærerstuderendes Landskreds.
Foto: David Arnholm

Lolland

Holger fik ændret skole-udspil

Da Socialdemokratiet ville sænke tilskuddet til privat- og friskoler, kontaktede borgmesteren partitoppen




14. juni 2019 kl. 13:10 Af David Arnholm

Annonce

LOLLAND Hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, afkortes afstanden fra Lolland til Statsministeriet. Som socialdemokrat får borgmester Holger Schou Rasmussen nemlig lettere adgang til at gøre sin indflydelse gældende.

Det gjorde han allerede under valgkampen, da et forslag fra partiet om at skære i tilskuddet til privat- og friskoler for i stedet at give flere penge til folkeskolerne udløste bekymring på Lolland. Her er der som bekendt ganske mange elever, der går i privatskoler - blandt andet fordi de for mange ligger tættere på end folkeskolen.

Da Mette Frederiksen 21. maj gæstede Lolland, luftede Holger Schou sin bekymring over forslaget, og dagen efter skrev han til partitoppen med et ændringsforslag. Det virkede, for ikke længe efter modererede partiet sit udspil:

Nu skulle friskoler i områder, hvor der ikke ligger en folkeskole i nærheden, friholdes fra en beskæring af tilskuddet, der kaldes koblingsprocenten.


Friskoler tager ansvar

Kontakten til partitoppen fortalte Holger Schou Rasmussen om, da han i går på Folkemødet på Bornholm deltog i en debat om skolelukninger. Her plæderede han netop for, at man skal skelne mellem privatskoler i de store byer, hvor skolerne ligger tæt, og privatskoler i landdistrikterne, hvor der for nogle forældre ikke (længere) er en folkeskole i nærheden.

- En friskole i landdistriktet tager også ansvar for at tage alle elever, mens jeg tror, man i Hellerup ser på, om de kan få gode karakterer. Der går forældre lige forbi flere folkeskoler, og der har ingen medlidenhed - der bør koblingsprocenten være mindre, så forældrene skal betale mere, sagde han.

Mere præcist lød overskriften for debatten "Hvordan fremtidssikrer vi folkeskolen i udkanten?", og Holger Schou Rasmussen fortalte om erfaringerne fra Lolland.

- Jeg har været med til at lukke en del skoler, og det er livsnerver. Vi tænker hver gang "Hvordan kan vi finde en løsning?", sagde han og nævnte, at det i øjeblikket handler om Dannelunde Skole.

- Der koster en elev det dobbelte af alle andre steder, sagde han og tilføjede, at skolelukninger ikke nødvendigvis udløses af økonomiske forhold, men også kan komme, hvis kvaliteten af undervisningen er i fare.

- Hvornår har vi nået grænsen for, hvad der er bæredygtigt? En skole, der pludselig kun har 40 elever ... giver det overhovedet mening?, spurgte han og svarede selv lidt senere:

- Der er en grænse for, hvor småt det pædagogiske og faglige miljø kan være. Seks børn og halvanden voksen - det er ikke solidt nok. Og hvad er det for sociale kompetencer, man får på en skole med seks børn?, sagde han med henvisning til beslutningen om at lukke Fejø Skole.

Her er elevtallet steget fra seks til 14, efter at den blev en satellit under Horslunde Realskole. Og det ser han som et eksempel på, at friskoler i landområderne kan være et fint alternativ til en folkeskole, så den lokale livsnerve bevares.

- Nu går forældrene og lokalsamfundet ind og tager ansvar, sagde han og gjorde det klart, at smertegrænsen dog ligger langt højere end ved seks elever.

- Omkring 70-80 elever begynder det at gøre ondt, sagde han og nævnte, at skolen i Rødbyhavn netop havde omkring 80 elever, da den blev lukket.

- Det var et ønske fra skolebestyrelsen selv.


Arbejdspladser afgørende

Men hvordan sikrer man så folkeskolerne i landdistrikterne? Det handler om meget mere end selve skolen, gjorde Holger Schou Rasmussen det klart. For det er et spørgsmål om i det hele taget at holde liv i landområderne og landsbyerne.

- Der, hvor befolkningstallet bliver mindre, og arbejdspladserne er forsvundet, er skolen sårbar, sagde han og nævnte, hvordan flere reformer har centraliseret eksempelvis statslige arbejdspladser.

Den tråd tog flere af de andre deltagere i debatten op, og de talte blandt andet om behovet for at have læreruddannelser spredt over hele landet. Af samme grund udtrykte Holger Schou Rasmussen også en bekymring over et forslag om at lægge læreruddannelserne ind under universiteterne, som nogle ønsker.

- Skal det ind under universiteterne, bliver det endnu sværere at skaffe lærere til Lolland, sagde han og nævnte, at det allerede er udfordrende nok.

- 30 procent af undervisningen forestås af lærere, der ikke er linjefagslærere. Jeg tror, det er noget nær danmarksrekord, bemærkede han.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Sygehusene yder over evne 21. juli 2019 kl. 22.30

AF: MARTIN WOUTERS

stormøde mellerm… 21. juli 2019 kl. 08.57

AF: JOHN WENNERWALD

AF: BJARKE ROSENKILDE

De kære konventioner. 11. juli 2019 kl. 15.26

AF: MARTIN WOUTERS

cykelbro, lille ekstra ø og… 08. juli 2019 kl. 09.07

AF: JOHN WENNERWALD

Fattigdomsgrænsen genindføres 07. juli 2019 kl. 22.38

Annonce