Annonce
Lolland

I en branche med fremtid

Administrerende direktør for Krinak A/S, Christina Hedemark Jensen, ved Nakskov Bulk Terminal på kaj 5 i Nakskov Havn. Foto: Jan Knudsen

Christina Hedemark Jensen fejrer 25 år som rederens forlængede arm.

NAKSKOV - Der var engang, hvor jeg syntes, at de, der havde 25-årsjubilæum, var nogle gamle nisser, men sådan er det ikke mere ... Tiden er gået hurtigt, og der har aldrig været to dage, der var ens.

- Det er et spændende job, der både har berøringsflade lokalt, nationalt og internationalt, og jeg kunne ikke forestille mig at skulle lave noget andet, siger den i dag administrerende direktør for shippingvirksomheden Krinak A/S i Nakskov, skibsmægler Christina Hedemark Jensen.

Nakskovpigen havde været shippingelev hos konkurrenten og blev headhuntet til Holger Kristiansens Eftf. i 1992. Allerede to år efter blev hun medejer og kom på kommandobroen og kan her i oktober fejre 25-årsjubilæum som direktør for Krinak A/S.

I dag tror mange, at Krinak står for Kristina Nakskov, men det er altså Kristiansen Nakskov, det er en forkortelse af, røber Christina Hedemark Jensen med et smil.

Og det med at formidle og planlægge transport af varer til søs, og at losse eller laste dem samt at sørge for at de nødvendige dokumenter og godkendelser er i hus, har også en stor plads i fremtiden, er Krinaks chef overbevist om:

- Der er intet transportmæssigt, der kommer til at overgå transport på skibe. Eksempelvis er der mange storbyer, der ikke vil have lastbiler ind i dag, nævner hun som eksempel.

Udsagnet kan så give lidt debat omkring middagsbordet i Nakskovs nybyggerkvarter Skolebakken. For Christinas sambo, Michael, er vognmand, og de to drenge på 14 og 17 har også en mening om lastbiler kontra skibe.

Opkøbte andre firmaer

Fra 1999 var Krinak også inde i køb og salg af skibe med kontor i Skt. Petersborg, men solgte Krisale fra igen i 2005. Derefter fulgte seks år med heftig opkøb af andre shippingfirmaer og opkøb af vejerkontorerne i de respektive havne.

Gennem Alfred Hovmand klarer Krinak al havneadministration i Bandholm Havn for Knuthenborg, gennem Marquard & Tornøe er firmaet repræsenteret i Nykøbing Falster, Orehoved og Gedser og via LH Shipping i Næstved og Karrebæksminde. Endelig har firmaet gennem Vordingborg Shipping foden indenfor på Vordingborg Havn, hvor der er investeret stort de seneste år. Mellem 400 og 500 millioner.

I 2012 indgik Krinak partnerskab med Schultz Shipping i Kalundborg, der ejes af Copenhagen Merchants og Fredericia Shipping.

Christina Hedemark Jensen: - Vi ville gerne vokse, fik en ny partner og er blevet meget stærkere.

- I Kalundborg er vi nu medspiller i en af Danmarks største havne, og i Vordingborg på Masnedø har DLG og Copenhagen Merchanst etableret en af Danmarks største bulkterminaler med en kapacitet på 140.000 tons til løst gods som eksempelvis korn.

Masnedø Bulk Terminal har kostet 180 millioner kroner.

Vordingborg Shipping er desuden medstifter af Storstrøm Service Group, der består af 230 virksomheder, der servicerer firmaerne, der bygger den nye Storstrømsbro.

Christina Hedemark Jensen er også direktør for "en langsigtet investering," som hun kalder Nakskov Bulk Terminal. Den løb op i 25 millioner kroner og stod færdig i 2014 ved kaj 5 i Nakskov Havn, og i dag går 90 procent af godset på Nakskov Havn igennem en Krinak-medarbejder.

I de gamle DLG-bygninger i Rødbyhavn har Krinak endvidere i fællesskab med DLG gjort sig parat til det kommende tunnelbyggeri med Femern Belt Bulk Terminal A/S:

- Vi skal servicere fartøjerne under byggeriet og eksempelvis være klar med hydraulikolie, ankerspil og bøjer, men terminalen fungerer også som varehotel og vil tilbyde mødefaciliteter, og vi vil udleje kontorer, fortæller Christina Hedemark Jensen, der tilføjer:

- Men heldigvis har vi kunne bruge bygningerne til at smide noget korn i de seneste år.

Hun bruger også en del tid på Kriegers Flak Service Group, som hun er bestyrelsesformand for. Opstillingen af de 76 Siemens Gamesa-havvindmøller på Kriegers Flak påbegyndes i 2020 og vil tage tre til fire år, og i perioden vil indkøbsforeningen bestående af cirka 70 virksomheder fra Lolland-Falster og Sydsjælland servicere byggeriet fra Klintholm Havn på Møn.

Shipping-direktøren nøjes i øvrigt ikke med at være "skrivebords-kaptajn." I fritiden i sommerhalvåret klarer hun hjernen med en tur på Nakskov Fjord i sin speedbåd, hvor håndtaget bliver trykket godt i bund.

Ind imellem bliver farten dog sat ned for at vige for et af skibene, der fragter havvindmøllevinger for MHI Vestas. For lystsejlere viger jo for erhvervssejlads.

- Vi står for udskibningen af vingerne og har ansatte, der er specialuddannede til at laste vingerne, fortæller Christina Hedemark Jensen.

Hun er chef for 15 ansatte på kontorerne og et varieret antal på havnene og blev fejret i fredags i anledning af 25-årsjubilæet i firmaet, der har en årlig omsætning på 25 til 30 millioner kroner.

  • Administrerende direktør for Krinak A/S, Christina Hedemark Jensen, ved Nakskov Bulk Terminal på kaj 5 i Nakskov Havn. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland