Danmarks Radio underviste torsdag tusindvis af skoleelever i kildekritik.
NAKSKOV På storskærmen foran 9.I på Byskolen i Nakskov udspiller der sig torsdag formiddag det, der ligner en ganske almindelig nyhedsudsendelse. Men denne bliver flere gange afbrudt af en vært, der forklarer, hvordan journalistik i Danmarks Radio og generelt bliver bedrevet. For det er ikke let at være ung i tider med Twitter og Facebook. Indtil for bare 10 år siden sad medierne med nøglen til læserne. I avisen, radioen og på tv gjorde uddannede journalister sig hver dag store anstrengelser for at sikre, at nyhederne rent faktisk var det, de gav sig ud for at være.
Men med de sociale mediers indtog har alle mulighed for at agere deres eget medie - landets statsminister, Mette Frederiksen (S), holdt for få dage siden sit eget pressemøde direkte på Facebook, og hvad der ofte kaldes "verdens mest magtfulde stilling" har i fire år tilhørt Donald Trump, der i løbet af perioden har spyttet titusinder af tweets ud på hans foretrukne sociale medier direkte udenom journalistiske faktatjek.
Kampen mod misinformation
9.I fik lov at lege med torsdag. Her skete en fiktiv ulykke - en mand havde kørt en bil direkte ind i en større demonstration, og så var det ellers op til eleverne at vurdere, hvilket materiale, der var væsentligt, hvad der var sandt, og hvad der ikke var korrekt. En svær opgave, men de klarede det ganske godt. Marianne Steen, samfundsfagslærer for 9.I, havde valgt at melde klassen til den virtuelle udgave af "I sandhedens tjeneste", som DR kalder projektet, fordi kritisk sans er et vigtigt våben i kampen mod misinformation.
- Det kunne være spændede at se, hvad DR kunne byde ind med - der er noget interessant tværfagligt med at forholde sig kritisk til tingene og se på, hvad de står overfor og vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er væsentligt for eleverne og for verden. Der kommer konstant nye kilder til information, som de skal kunne sortere i. Se bare på valget i USA, hvor fake news virkelig spiller meget ind. Der er det vigtigt at vide, hvor man skal skelne, derfor er det rigtig spændende at være med til projektet her, forklarer Marianne Steen.
I løbet af de to timer, Danmarks Radio sendte deres speciallavede tv-program ud til mere end 15.000 skoleelever landet over, kom de også over mindre dramatiske emner end fiktive ulykker. For eksempel svindel på nettet og deling af private billeder. Noget, eleverne selv kan genkende fra deres eget liv.
- Det var lærerigt at få et indblik i, hvordan journalister arbejder. Og så lavede vi noget andet, end man normalt gør i skolen, og det er altid fedt. Der var også et stykke om svindel på internettet og deling af billeder uden tilladelse. Det rystede mig lidt, at så mange havde fået delt billeder af dem, som de ikke havde givet tilladelse til, men så igen, jeg tager jo tit lige et billede, hvor Mille er på og lægger det på nettet, forklarer Matilde Petersen, der går i 9.I.
Meget bag en nyhed
Mille, der hedder Ploug Olsen til efternavn, lærte noget om kildekritik, og hvordan en nyhed ser ud, før den rammer skærmene på computere og fjernsyn landet over.
- Historien handlede om en mand, der havde kørt ind i klimademonstranter i det her tænkte scenarie, og så skulle vi selv vurdere, hvad der kunne være sket. Det var meget spændende, synes jeg. Jeg lærte, hvor meget der skal til for at lave sådan en nyhed. Det kræver mange mennesker - journalister, værter, kamerafolk og alt muligt, og man skal jo vurdere, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke skal med, forklarer Mille Ploug Olsen.
Tobias Jørgensen, der havde fået æren af at være klassens "redaktør" i dagens anledning, lærte også noget om kildekritik og journalistik.
- Det handlede om kildekritik, hvad man kan tro på, hvad der er korrekt, hvad man selv skal researche. Jeg har lært at være mere kritisk i en journalistisk kontekst. Der er en masse ting, man kan være opmærksom på, når man ser en nyhedsudsendelse eller læser noget på nettet.
Randy Toubal bed især mærke i, at billeder, man lægger online, kan være svære at gøre noget ved, når de først er kommet på internettet.
- Når du lægger et billede på nettet, så er det jo for hele verden at se. Så kan du ikke fjerne det igen, og hvis folk har lyst til at kalde dig noget grimt, så er det svært at gøre noget ved.