cookie-og-privatlivspolitik
For første gang var han Patrick Smith ikke i farezonen - til stor glæde for den unge mand!
For første gang var han Patrick Smith ikke i farezonen - til stor glæde for den unge mand!
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Lolland

Ignorerer bookmakerne

X Factor-deltager Patrick Smith trodser ugentligt de dårlige odds.




19. marts 2019 kl. 12:20 Af Andreas Johansen

Annonce

- Helt ærligt så tror jeg ikke på, at jeg kommer til at vinde, og det har jeg det fint med. Der er mange, der tænker, det er starten på en karriere, men jeg har spillet i mange år og kender mig selv. Når jeg kommer ud, er det bare videre!

Sådan lyder det fra X Factor-deltager Patrick Smith fra Rødby.

Det er blevet spået gang på gang, at Patrick Smith, der med sine dansksprogede sange og upolerede stil måske ikke passer helt til fjernsynets skarpe fokus, men nærmere hører til på en røgfyldt bodega, ryger ud af X Factor.

Så sent som i fredags udtalte Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig i Danske Spil, følgende i en pressemeddelelse:

- Vi var noget overraskede over, Patrick gik videre, da det er yderst sjældent, at nogen har overlevet Farezonen hele to gange, så statistikken siger, at nu må det være det slut. Vi tror dog ikke på, at han holder en uge ekstra, og derfor giver vi odds 1,33 på, at han ryger ud, hvilket svarer til 70 procents sandsynlighed.

Men trods de dårlige odds er den unge lollik dog i glimrende humør.

Det stramme program, man skal gennem som deltager i X Factor, er spændende, men én ting glæder Patrick Smith sig særligt til - at være færdig.

- Jeg har det skide godt. Jeg bruger faktisk meget af min tid på at glæde mig til at komme ud på den anden side af X Factor, hvor jeg kan skrive sange og optræde hele tiden, fortæller han.

Om han vinder sangkonkurrencen og præmien, der består af en pladekontrakt med Sony, en plads på spisesedlen på årets Skanderborg Festival og en tur i studiet, er ikke noget, Patrick Smith tænker på. Han bruger det som en læreperiode og tager tingene roligt.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce