Annonce
Lolland

Ikke prioriteret hvor kloakering starter

Kortet viser alle ejendomme omfattet af rensekrav. En del kan fritages efter den særtilladelse, som Lolland Kommune har. Kloakering: Blå prik. Lokal rensning i eget anlæg: Rød prik. Separatkloakering af spildevand og regnvand - eller andet: Grøn prik. Foto: Kort: Lolland Kommune

670 ejendomme i Lolland Kommune skal have renset deres spildevand bedre.

LOLLAND Vi skal frem til 2028, før rensningen af spildevand i det åbne land i Lolland Kommune - der, hvor ejendommene ligger spredt - er forbedret.

Det fortalte Folketidende i sidste uge i artiklen "Kloakering er stærkt forsinket", men de tal, der var oplyst i artiklen, er desværre forældede, da oplysningerne i den dagsorden, som politikerne i teknisk udvalg fik forelagt om sagen, ikke var ajourført fra sidste år.

Det beklager teamleder for kommunens Natur og Miljø-sektor, Martin Bruun.

Modsat byrådsmøderne er der ikke offentlig adgang til byrådets udvalgs møder, og Martin Bruun har været optaget af møder i ugens første dage, hvor Folketidende forsøgte at træffe ham.

I artiklen "Kloakering er stærkt forsinket" oplyses, at Lolland Kommune forventer at nå 450 påbud i år og efterfølgende 100 påbud pr. år om forbedret rensning af spildevand eller tilslutning til kloak i perioden 2022 til 2028.

- Men de 450 påbud er klaret, enten med påbud om forbedret rensning eller kloakering, oplyser Martin Bruun.

- Der resterer nu 670 ejendomme, som skulle have været klaret inden udgangen af 2021, og det efterslæb på at få forbedret vandmiljøet regner vi nu med at nå inden udgangen af 2028. Forventeligt med cirka 100 om året.

- Hvilke områder, det drejer sig om, fremgår af Lolland Kommunes Spildevandsplan 2017-2027, men hvilken ende af kommunen, vi begynder i, er ikke prioriteret endnu, så detailplanlægningen er heller ikke begyndt, oplyser Martin Bruun.

Som omtalt i artiklen "Kloakering er stærkt forsinket" har Lolland Kommune meddelt Miljøstyrelsen, at man først kan indfri kravene i 2028. Det er sket, efter at styrelsen har bedt om en tidsplan for en hurtig realisering af forbedret rensning af spildevandet.

Kravene er oplistet i Vandplan II, hvor indsatsen skal sikre renere vand i kystnært hav, søer, vandløb og grundvand - og de skal være indfriet inden udgangen af i år.

- Men det kan vi simpelthen ikke nå. Vi forventer først at være færdig med kravene i Vandplan II, når kravene til den kommende Vandplan III skal være indfriet i 2028, har formanden for kommunens tekniske udvalg, Leif Utermöhl (S), sagt til Folketidende.

Martin Bruun:

- Vi har netop sendt brevet til Miljøstyrelsen og har ikke fået noget svar endnu, så vi ved ikke, om Miljøstyrelsen vil acceptere forsinkelsen.

Folketinget har i øvrigt en politisk målsætning om, at kommunen skal nå 200 ejendomme om året.

Lolland Kommune har fortsat en særtilladelse om lempeligere regler for tomme huse, huse med lavt vandforbrug og huse, der er vurderet til 400.000 kroner eller derunder. Disse ejendomme får en forlænget frist.

Teamleder Martin Bruun afventer nu Miljøstyrelsens reaktion på kommunens brev. Foto: Jan Knudsen

EUs vandrammedirektiv, der trådte i kraft i 2000, har den overordnede målsætning, at alle vandområder i medlemslandene skulle have opnået "god økologisk tilstand" i 2015. Ifølge direktivet betyder det, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede referencetilstand. Staten har udarbejdet vandplaner for perioden 2010-2015 og vandområdeplaner gældende for perioden 2015-2021, og i Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter fastsættes blandt andet bindende krav til, hvor hurtigt kommunens indsatser overfor spildevandsudledninger skal være gennemført.

  • Kortet viser alle ejendomme omfattet af rensekrav. En del kan fritages efter den særtilladelse, som Lolland Kommune har. Kloakering: Blå prik. Lokal rensning i eget anlæg: Rød prik. Separatkloakering af spildevand og regnvand - eller andet: Grøn prik. Foto: Kort: Lolland Kommune
  • Teamleder Martin Bruun afventer nu Miljøstyrelsens reaktion på kommunens brev. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland