Ny undersøgelse: Færre i eliten og flere uden arbejde på Lolland de seneste 30 år.
LOLLAND En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser den udvikling, der de seneste år har fået lokalpolitikerne på Lolland-Falster til at råbe vagt i gevær.
Undersøgelsen gør op, hvordan fordelingen af elite, middelklasse, arbejderklasse og "uden for arbejdsmarkedet" er i landets sogne i henholdsvis 1987 og 2019.
På Lolland og Falster er fordelingen blevet mere skæv. Især på Lolland, der i 1987 havde syv sogne med en god fordeling - men ikke et eneste i 2019. Guldborgsund er gået fra ni til fem sogne i balance.
Skønt mange sogne i Lolland Kommune rammer landsgennemsnittet på en eller to af de sociale klasser, har mange af dem en overvægt af borgere "uden for arbejdsmarkedet", mens de fleste af dem mangler de borgere i "eliten", der betaler meget i skat.
Når der er en overvægt af en eller flere socialklasser i et lokalområde, kommer danskerne til at mangle forståelse for hinanden, og det er problematisk, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
- Hvis sprækkerne mellem os vokser sig større, risikerer vi at miste den her fælles forståelse på tværs af socioøkonomiske kår, siger direktør i rådet Lars Andersen.