Annonce
Lolland

Kirkelivet vender langsomt tilbage

Med den seneste lempelse af pladskravet fra fire til to kvadratmeter per person går det mod lysere tider i Lollands kirker, hvor dagligdagen langsomt vender tilbage. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Efter måneder med stramme restriktioner kan kirkerne nu efterhånden begynde at vejre morgenluft.

LOLLAND Da kalenderen skiftede ham fra juli til august, blev coronarestriktionerne lempet endnu en tand.

For kirkerne betyder de seneste lempelser, at der kun behøver at være to kvadratmeter per person, der opholder sig i kirken mod fire kvadratmeter før.

Men hvordan går det med kirkerne, der blev hårdt ramt af restriktioner, da pandemien rasede allerværst? Det har vi spurgt nogle af Lollands kirker om.

I Sankt Nikolai Kirke i Nakskov fortæller menighedsrådsformand Mogens Warrer, at de stadig mærker coronaens favntag:

- Der har klart været færre til gudstjenesterne efter genåbningen, og man har kunnet mærke, at folk er mere forsigtige, siger han.

Udendørs gudstjenester har tiltrukket kirkegængere i løbet af foråret og sommeren. Foto: Claus Hansen/arkiv

Bisættelser har været svært

Den største udfordring under restriktionernes skygge har dog klart været bisættelserne og begravelserne, hvor folk har måttet begrænse antallet af deltagere, hvilket mange har haft svært ved:

- Det har været et problem, og her er vi endda heldige i Sankt Nikolai, fordi vi er en stor kirke med næsten 1.000 kvadratmeter indenfor. Vi har ikke været nødsaget til at sige til folk, at de kun måtte tage 10-15 personer med til bisættelsen, men tage 125 personer og stadig overholde begrænsningerne, da de lå på fire kvadratmeter per person, siger Mogens Warrer og tilføjer, at de faktisk har holdt antallet lavere end det tilladte, fordi de ellers ville være nødt til at lave pladser med dårligt udsyn.

Om få uger vil Sankt Nikolai Kirke dog atter summe af liv, når de unge får den konfirmation, der blev udskudt i foråret:

- I foråret besluttede vi at give konfirmanderne mulighed for at vælge, om de ville konfirmeres på det fastsatte tidspunkt med de restriktioner, der var, eller om de ville udskyde. To tredjedele valgte det sidste, og derfor har vi konfirmationer sidste lørdag i august og første lørdag i september, siger Mogens Warrer.

Lidt om restriktioner i kirkerne:
1. august 2021 er arealkravet på fire kvadratmeter per person blevet lempet til to kvadratmeter per person, uanset om deltagerne står, går eller sidder/knæler i kirken eller lokalet.
Anbefalinger om begrænset varighed af indendørs gudstjenester og religiøse handlinger og om undladelse af fællessang er tidligere ophævet. Ved indendørs gudstjenester og aktiviteter kan det lokalt overvejes, om sang kan undlades.
Der bør sikres mindst en meters afstand mellem deltagere, som ikke er i daglig tæt kontakt med hinanden, dog bør afstanden være mindst to meter, når der synges.
Kilde: Kirkeministeriet

Artiklen fortsætter efter annoncen

En svær tilbagevenden

Samme billede tegner sig i flere af Lollands kirker, hvor pladsen har været mere knap. Blandt andet i Horslunde Kirke. Menighedsrådsformand Marianne Krøll Møller ser frem til, at lempelserne for alvor begynder at træde i kraft:

- Jeg synes, vi kan mærke, at der er færre i kirken, og at der stadig er nogen, der er bange for at komme til gudstjenesterne. Vi ser frem til, at lempelserne virkelig træder i kraft, men der er stadig et stykke vej. Fra 1. august må vi være 70 mennesker i kirken, hvor vi før måtte være 35, så det er stadig et stort kirkerum, når der reelt er plads til 200, forklarer hun.

  • Med den seneste lempelse af pladskravet fra fire til to kvadratmeter per person går det mod lysere tider i Lollands kirker, hvor dagligdagen langsomt vender tilbage. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Udendørs gudstjenester har tiltrukket kirkegængere i løbet af foråret og sommeren. Foto: Claus Hansen/arkiv
Annonce
Lolland

Fjerner alle skraldespande

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL

Indland

Savnet 18-årig kvinde fra Vestjylland er fundet i live

Guldborgsund

Begejstret Mary: Fin rute og dejlig skov

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Vejret

Se video: Sneen er faldet på Lolland-Falster

Guldborgsund

- Dronning Mary kan godt glæde sig