Annonce
Lolland

Kommune søger private udlejere

Undersøgelse viser, at der er brug for mange boliger - primært lejeboliger. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

På grund af pres på boligmarkedet vil Lolland Kommune holde infomøde om udlejning af private boliger.

LOLLAND Som Folketidende har beskrevet de sidste par dage, er der kommet tryk på boligmarkedet på Lolland.

Læs artiklen: Pres på lollandsk boligmarked

Og det er ikke kun behovet for villaer og rækkehuse, der er stigende i takt med, at flere ønsker at flytte til kommunen.

- Der er behov for at få taget en drøftelse med alle dem, der kunne have noget at udleje. Det haster med at finde ledig boligkapacitet - specielt i Maribo, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S).

Derfor vil Lolland Kommune nu holde et eller flere informationsmøder for alle, der kunne tænke sig at udbyde en bolig til leje. Det besluttede økonomiudvalget i sidste uge.

Borgmesteren afviser dog, at kommunen kunne have gjort noget ved den flaskehals, der er ved at opstå på boligmarkedet.

- I forhold til, at vi ikke skulle have været forberedt på det, må jeg bare sige, at vi kan ikke som kommune bygge boliger alene. Vi går heller ikke bare hen og bygger almennyttige boliger, fordi der er Femern-folk, der lige nu og her har brug for en bolig. Så der er et kæmpe marked for lejeboliger, siger han.

En ny analyse fra sidste år viser, at Lolland Kommune har behov for knap 1.000 nye boliger fortrinsvist i Maribo og Nakskov. Og det er mestendels lejeboliger, der mangler.

"Behovet for et øget udbud af kvalitetslejeboliger forstærkes yderligere af forventningen om en yderligere efterspørgsel i forbindelse med, at Femern-projektet skrider frem. Det drejer sig specifikt for gruppen af funktionærer, der ikke vil bosætte sig i campen nær produktionsfabrikken. Forventningen er, at de vil efterspørge lejeboliger", skriver den boligpolitiske styregruppe.

Det er kommunens håb, at en del af de lejeboliger kan findes på infomøderne.

"Det skal være henvendt til nuværende husejere, som ønsker at leje deres bolig ud, men ikke ved, hvordan de skal gribe det an - eller som måske ikke har overvejet muligheden. Det kan være arvinger til et hus, eller det kan være seniorer, som ikke har overvejet, hvilken økonomisk fordel, der kan være i at flytte videre i en mindre bolig og udleje over en periode", skriver den boligpolitiske styregruppe.

På infomødet vil de potentielle udlejere få råd om at leje ud - blandt andet om lejekontrakter. Men kravet er, at boligerne skal være kvalitetsmæssigt i orden. Så bolighajerne skal ikke melde sig under fanerne.

Kommunen har travlt med at finde egnede lejeboliger, så informationsmøderne bliver formentlig afviklet som digitale møder grundet corona-krisen. Der er endnu ikke fastlagt datoer for møderne.

  • 00-F-NAK-Nakskov by
    Undersøgelse viser, at der er brug for mange boliger - primært lejeboliger. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé