cookie-og-privatlivspolitik
Korshærspræst Helle Lund, frivillig Steen Rasmussen og korshærspræst Kathrine A. Brorsen byder velkommen.
Korshærspræst Helle Lund, frivillig Steen Rasmussen og korshærspræst Kathrine A. Brorsen byder velkommen.
Foto: Andreas Johansen

Lolland

Korshær holder varmestue i kirken

Kirkens Korshær i Nykøbing rykker hver onsdag i tidsrummet fra klokken 9 til 13 ind i Rødby Kirke for at mødes med folk over en kop kaffe, et stykke kage og en god snak om store og små emner.




14. januar 2020 kl. 08:17 Af Andreas Johansen

Annonce

RØDBY Den smukke rødstenskirke midt i Rødby danner hver onsdag rammerne om et nyt forsøg, Kirkens Korshær i Nykøbing har valgt at gøre sig. De kalder det for "Pop-up varmestue", og konceptet er ganske simpelt: Alle, der har lyst, kan få lov til at komme ind og få en kop kaffe, et stykke brød nede fra den lokale bager og en god snak med en af kræfterne bag varmestuen.

Det kan for eksempel være Steen Rasmussen, der sørger for at være med hver eneste onsdag. Han er pensioneret, og han nyder at gøre en forskel for andre, der har det svært.

- Der kommer misbrugere, psykisk syge, socialt udsatte og så bare dem, der er nysgerrige. En bred vifte af mennesker, der kunne bruge nogen at drikke en kop kaffe med og tage en god snak. Andet gør vi sådan set ikke. Det er spændende at være frivillig i sådan et projekt. Folk fortæller deres historier. De er nogle gange meget barske med misbrug, stoffer og alkohol, men det er spændende at få lov at hjælpe andre, der lever på kanten af samfundet, forklarer Steen Rasmussen over en kop varm Nescafé i kirkens lokaler.

Han har hele sit arbejdsliv arbejdet med noget helt andet, men har alligevel et særligt kendskab til de, der lever en utraditionel tilværelse.

- Jeg havde en søster, der døde for nogle år siden. Hun døjede med psykisk sygdom, så jeg har mødt mange skæbner på Oringe, Saxenhøj og sådan. Jeg har været vant til at møde mange forskellige mennesker, som minder om dem, jeg møder her. Det er ikke så fremmed for mig, fortæller Steen Rasmussen.

Helle Lund er både sognepræst og korshærspræst. Hun sørger også for at sidde i kirkens lokaler hver onsdag formiddag. Mange af de besøgende har hun nemlig selv guidet mod pop-up varmestuen.

- Der kommer ikke så mange om søndagen til gudstjenesterne her i Rødby. Men gennem mit virke har jeg mødt mange, som jeg har fortalt om pop-up varmestuen, og flere af dem er kommet forbi, har jeg set. Halvdelen af dem, der kommer, er nogle, jeg har mødt som præst.

Antallet af besøgende svinger mellem et par stykker og op mod 10.

- Jeg er glad for, at der allerede kommer nogen nu. Jeg er vant til, at ting tager lang tid, og vi er først lige gået i gang, forklarer Helle Lund.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Eliten, magthaverne, censur… 27. januar 2020 kl. 13.15

AF: DAN TOXVÆRD RASMUSSEN

DEBATTEN OM FOR OG IMOD… 27. januar 2020 kl. 09.40

AF: JOHN WENNERWALD

Husk SFO-erne 26. januar 2020 kl. 20.53

AF: BJARKE ROSENKILDE

Dansk Folkeparti synker stadig. 22. januar 2020 kl. 05.18

AF: FREDDI HANSEN

Varmeforsyning i spredt bebyggelse 20. januar 2020 kl. 15.29

AF: JOHN WENNERWALD

Au pair-ordningen til eftersyn 19. januar 2020 kl. 22.57

Annonce