cookie-og-privatlivspolitik
Den globale opvarmning medfører, at havvandet stiger og dermed også risikoen for hyppigere oversvømmelser af Nakskov. Nu siger Kystdirektoratet også, at Nakskov Havn skal have en stormflodsbarriere.
Den globale opvarmning medfører, at havvandet stiger og dermed også risikoen for hyppigere oversvømmelser af Nakskov. Nu siger Kystdirektoratet også, at Nakskov Havn skal have en stormflodsbarriere.
Foto: Privat/Arkiv

Lolland

Kystdirektoratet foreslår højvands-lukke i havnen

Landets kystkommuner har fået forslag til strategier og tiltag til håndtering af oversvømmelser og erosions-risiko.




03. december 2020 kl. 16:06 Af Marianne Knudsen

Annonce
FAKTA
Kystdirektoratet har kortlagt Danmarks 7.300 kilometer lange kystlinje. "Kystplanlægger" viser risikoen for oversvømmelse, og hvor havet nedbryder kysten (erosion), samt mulige skader og økonomiske tab. Disse data er tilgængelige ved hjælp af digitale kort, der viser risikoen på en given strækning i dag, om 50 år og om 100 år.

NAKSKOV Miljøminister Lea Wermelin (S) har offentliggjort en ny kortlægning af risikoen for oversvømmelse og erosion langs de danske kyster. Det digitale værktøj, Kystplanlægger, skal hjælpe landets 76 kystkommuner med at prioritere og sikre større sammenhæng i kystbeskyttelsen.

Værktøjet giver også bud på mulige skader og økonomiske tab. Ved hjælp af digitale kort vises risikoen på en given strækning i dag, om 50 år og om 100 år. Samtidig giver Kystplanlægger vejledende forslag til kystbeskyttelse på den valgte strækning. Det kan for eksempel være at anlægge et dige eller at forstærke kysten med sand.

I Lolland Kommune glæder klimakoordinator Regitze Lassen sig over, at Kystdirektoratet også er af den opfattelse, at Nakskov Havn skal have en stormflodsbarriere i havnen, der kan forhindre, at havvand ved højvande løber over kajerne. Kystdirektoratet mener endda, at det bør ske inden for de kommende 20 år.

Kystdirektoratet foreslår desuden, at der skal beskyttes med diger langs strækningerne nord og syd for havneindsejlingen. Lolland Kommune opfordres også til at tænke langsigtet i forhold til stormflodsbarrierens højde. Dermed skulle de tre tiltag række for de næste 100 år, vurderes det.

- Det er da positivt, at Kystdirektoratet peger på en højvands-lukke som løsningen i Nakskov, men Kystdirektoratets skadesberegninger, der bruges på Kystplanlægger, er ikke korrekte, påpeger Regitze Lassen.

Skadernes omfang er undervurderet.

- Deres skadesvurdering er forkert, da man har glemt de store virksomheder på Nakskov Havn. Det vil sige, at blandt andet East Metal, Vestas og Krinaks værdier for mange millioner ikke er regnet med.

- Virksomhederne er gledet ud af Kystdirektoratets beregninger, fordi det i flere tilfælde er kommunens bygninger, som de har lejet sig ind i, oplyser klimakoordinator Regitze Lassen.

Lolland Kommune skal snart revidere sin risikoplan, og der vil Lolland Kommune sikre sig, at der kommer nye oversvømmelseskort, der viser den viden, man har i dag.

Vedrørende nordvestkysten af Lolland vurderer kommunens klimakoordinator også, at der er problemer med værktøjet:

- Vi har ikke detailgennemgået strækningen endnu, men jeg vurderer umiddelbart, at Kystdirektoratet har undervurderet risikoen, siger Regitze Lassen.

For Onsevig Digelag har rådgiverfirmaet Niras da også for nyligt vurderet, at hele Onsevig bør få en ensartet højvandsbeskyttelse, der går hele vejen rundt om byen til det ønskede sikringsniveau. For det hjælper ikke, at havdiget kan klare højvande på 3,6 meter, hvis vandet kan komme ind langs andre lavninger. Nogle huse vil således allerede blive oversvømmet ved vandstande på +1,5 meter.

Alle kan gå ind på internettet og tjekke en bestemt kyststrækning. Det er bare vigtigt at understrege, at det "kun" er et screeningsværktøj, siger klimakoordinatoren. Nogle steder er oversvømmelserne - og dermed skaderne - for store og andre steder for små.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

afhentning af affald 23. januar 2021 kl. 22.58

AF: LINDA SOMMER

Varme i en kold tid 17. januar 2021 kl. 20.42

AF: JOHN WENNERWALD

Rigsret? Selvfølgelig 17. januar 2021 kl. 20.16

AF: JENS E NIELSEN

varme i sakskøbing 16. januar 2021 kl. 20.36

AF: LINDA SOMMER

Moralsk støtte til Rødby og… 14. januar 2021 kl. 20.44

AF: LINDA SOMMER

Kapacitetstilpasning i dagtilbud 12. januar 2021 kl. 20.39

Annonce