Tæt på en tredjedel af tilflytterne til Lolland Kommune er på
kommunal forsørgelse.
LOLLAND 31 procent af de i alt 1.577 borgere over 18 år, der flyttede til Lolland Kommune i 2018, var på kommunal forsørgelsesydelse.
Størstedelen af de borgere var på henholdsvis førtidspension eller kontanthjælp, viser tal, som forleden blev fremlagt for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune.
Samtidig viser kommunens egen opgørelse også, at der i 2018 samlet flyttede 154 flere borgere med offentlig forsørgelse ind i kommunen, end der flyttede ud.
- Det viser, at problematikken omkring social eksport til Lolland er fortsat med uformindsket styrke i 2018, slår udvalgsformand Vibeke Grave (S) fast.
På trods af nettotilflytningen af borgere på kommunal forsørgelse så viser kommunens egne tal også, at der i uge 2 i år var 361 færre borgere på offentlig kommunal forsørgelse, end tilfældet var i uge 2 sidste år.
- Så selv om vi modtager en stor gruppe borgere på overførselsindkomst fra andre kommuner, så formår vi altså alligevel at nedbringe det samlede antal borgere på overførselsindkomst i kommunen - og det er meget positivt, lyder det fra Vibeke Grave.
Kan ikke holde i længden
Men hun mener ikke, at kommunen i fremtiden vil kunne holde til lignende flyttemønstre.
- Det er svært at forestille sig, at dette kan fortsætte. Derfor er vores landspolitiske dagsorden om bekæmpelse af social eksport fortsat meget aktuel og vigtig, slår hun fast og gør det meget konkret:
- En gennemsnitlig ydelse ligger på 120.000 kroner pr. borger på kommunal forsørgelsesydelse, og ganger man det op med de 154 borgere, som flyttede til kommunen i 2018, så giver det en ekstra udgift på næsten 18 millioner kroner. Det er jo ikke penge, vi kan blive ved med at finde selv, siger hun.
Vibeke Grave mener derfor, at der er behov for, at staten burde betale en del af de kommunale udgifter til borgere på overførsel.